Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Grubedriftens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
GRUBEDRIFTENS HISTORIE.
I S veri g gaar Bjergværksdriftens første Fremkomst saa langt tilbage
i Tiden, at den taber sig i alle Slags Sagn og Fabler om Dverge og lignende
mystiske Væsner. De første historiske Oplysninger om svensk Bjergværksdrift
skrive sig fra Aar 1282, da det blev bestemt, at alle Bjergværker, store Skove
og Vanddrag skulde tilfalde Kronen. Ved Udfærdigelse af Privilegier lagdes
senere Grunden til de saakaldte Bergslag, hvorved forstaas saadanne Steder,
hvor Indvaanernes Hovednæringsvej er Bjergværksdrift, og hvis Jordejere paa
visse Betingelser fik Ret til at bryde Gruber og oprette Smeltehytter, samt
derhos fik tilstaaet bestemte Skove og Vandløb. Blandt de ældste
Bergslags-steder maa her nævnes Stora Kopparberget, som fik sine første
Privilegier Aar 1347, S ala, hvor der fandtes gamle Gruber paa Sten Sture den
Ældres Tid, Nörberg med Privilegier fra Aar 1354; Filipstad og Karlskoga,
som navnlig vare grundede paa Persbergs og Nordmarks Jerngruber, og som
begyndte at drives Aar 1360; Atvidaberg, der fik sine Bergslagsprivilegier
fornyede Aar 1413; Tunaberg i Södermanland fra Begyndelsen af det 15de
Aarhundrede, og Danemora, hvor man i Begyndelsen brød Sølvmalm i en
Grube, som Aar 1481 blev skjænket til Upsala Erkebispestol.
I den første Tid vare de ædle Metaller fortrinsvis Gjenstand for
Brydning i Bjergværkerne; dengang følte man ikke saa stor Trang til Jern og
Stenkul, der er vor Tids allervigtigste Bjergværksprodukter. Man skulde have
troet, at Opdagelsen af Amerika med dets overordentlig rige Gruber af ædelt
Metal vilde have virket hæmmende paa Udviklingen af den europæiske
Guld-og Sølvbrydning. Dette var dog ingenlunde Tilfældet. Den europæiske
Bjergværksdrifts Guldalder varede lige til Krigen 1618. Dels fremkaldte nemlig
Verdenshandelens Opblomstring i det 15de Aarhundrede en meget forøget Brug
for passende Betalingsmidler, dels opvejedes den ubestridelige Fordel, som laa
i de amerikanske Grubers større Righoldighed, af de mange forskjellige
Forbedringer, som efterhaanden bleve indførte i den europæiske Grubedrift. Vi
ville blot nævne Krudtet, som man i det 14de Aarhundrede begyndte at
anvende i Bjergværksdriften i Tyskland, og fremfor alt Amalgameringsprocessen,
for derved tilstrækkeligt at antyde, i hvilke Retninger de største Fremskridt
gjordes. Men desuden havde hele Maskinvæsenet undergaaet en
gjennem-gribende Forvandling, og Mineralogien begyndte at blive en Videnskab. Georg
Agricola fra Glauchau i Sachsen maa nævnes blandt de vigtigste Banebrydere
i denne Retning.
Krigen 1618—1648, der udøvede en hæmmende og ødelæggende
Indflydelse paa al Industri, virkede ogsaa skadeligt paa Bjergværksdriften, der
først i de sidste hundrede Aar atter har formaaet at rejse sig efter sit Fald,
nærmest paa Grund af det hurtige Opsving, Naturvidenskaberne have taget.
Saaledes gave Gruberne ved Freiberg i Sachsen i Aarene 1691 — 1695
fra 7200 til 24,000 Kroner i Udbytte. Fra 1695—1708 beløb det aarlige
Udbytte sig til fra 33,000—54,000 Kroner, og i Aaret 1717 udgjorde det
omtrent 75,000 Kroner. Omendskjøndt der saaledes viser sig en langsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
