Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Grubedriftens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRUBEDRIFTENS HISTORIE.
71
egentlig kun omfatte det Lag, der er sammensat af kobber-, zink- og
sølvholdige Blyertser. Denne temmeligt besværlige Arbejdsmaade benyttes
imidlertid endnu ved Brydningen af Kobberskiferlagene ved Mansfeld og
Richels-dorf og af svage Stenkulslag ved Minden og flere andre Steder.
Grubearbejderen maatte her ligge udstrakt i hele sin Længde og udføre sit Arbejde i
den næppe to Fod høje Schakt, idet han skød sig frem paa et krumt Brædt
(Krummholz), der var fastgjort til hans venstre Arm. Det vilde nemlig ikke
kunne betale sig ved saa lidet righoldige Lag at anvende større Omkostninger
paa Fortømring. Ogsaa ved Wiesloch i Schwarzvald og i Böhmerwald findes
der gamle romerske Bjergværker.
Under de frankiske Konger fik Bjergværksdriften en vis Betydning i
statsøkonomisk Betydning; før deres Tid havde nemlig Enhver frit kunnet
bryde Malm paa sin egen Grund, men nu forbeholdt de sig selv udelukkende
Ret hertil.
I Tyskland var det oprindelig især Italienere, som beskjæftigede sig
med Bjergværksdrift; senere navnlig Tschecker, Böhmens Indvaanere.
I England var det navnlig Corn-wallis, der indeholdt de fra gammel
Tid velbekjendte Kobber- og Tinmalmer; i Derbyshire og Cumberland
bearbejdedes Blyminer, i Staffordshire og Wales brødes der udmærket Jernmalm.
I Norge har Jerntilvirkningen af Myremalm i ganske smaa Ovne
formodentlig fundet Sted allerede omkring Midten af det 9de Aarhundrede.
Egentlig Grubedrift kom dog først istand i Begyndelsen af det 16de
Aarhundrede. Under Kristian den 2den og Frederik den 1ste omtales saaledes
Forsøgsarbejder paa Kobberertser i det Throndhjemske og i Thelemarken.
Det ældste Bjergværk af nogen Betydning er rimeligvis det under Kristian
den 3die opdagede Golmsberg i sidstnævnte Egn, hvor der 1540 begyndte
Drift paa Sølv, Bly og Kobber. I Løbet af det 17de og 18de Aarhundrede
tog den norske Bjergværksdrift et raskt Opsving. 1623 fandtes de rige
Sølvgange ved Kongsberg, nogle Aar senere Kobberkislejerne ved Rør aas og
andre Steder nordenfjelds. Omkring 1780 havde ogsaa Jernværksdriften naaet
en anselig Højde; Aaret 1781 opviser en Produktion af 164,000 Centner, og
samme Aar leveredes fra Kobberværkerne 13,000 Centner Kobber. I
Slutningen af forrige og den første Del af dette Aarhundrede gik Bjergværksdriften
mere og mere tilbage, og den formaaede — vel nærmest som Følge af de
tunge Tider, Landet havde gjennemgaaet — kun langsomt at hæve sig igjen;
selv Statens Sølvværk maatte friste den Skjæbne at standse aldeles fra 1805
til 1816, og først med Aaret 1830 blev dets Drift lønnende. Jernproduktionen,
der i Aarene 1841—45 naaede sit højeste Standpunkt, er i den seneste Tid
atter aftaget meget. Til Gjengjæld har Driften paa Svovlkis og nikkelholdig
Magnetkis antaget store Dimensioner. I det hele er endnu Norges
Bjergværksdrift ikke saa betydelig, som de uhyre Fjeldmasser skulde lade formode; for
nærværende er der dog adskilligt, der tyder paa, at der forestaar en glædelig
Udvidelse i flere Retninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
