Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Grubedriftens Historie - Gedigne Metaller. Malmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 GRUBEDRIFTENS HISTORIE. GEDIGNE METALLER. MALMER.
Omendskjøndt Jernmalm allerede blev brudt temmelig langt tilbage i
Tiden, var Forbruget af dette Metal i de forløbne Aarhundreder dog aldeles
forsvindende imod hvad det er i dette Dampmaskinernes og Jernbanernes
Aar-hundrede. Stenkulsbrydningen staar i nøje Sammenhæng med Dampmaskinernes
Brændselsforbrug. Og, naar saaledes ældre Tiders Grubebrydere kun have
kunnet uddanne deres Kundskaber ved Bearbejdelsen af Malmgruberne og
derved samtidigt vinde den Erfaring, der gav Anledning til forbedrede
Maskiner og Arbejdsmethoder, have Stenkulsgruberne derimod væsentligst bidraget
til Udviklingen af Nutidens Grubedrift. Stenkulsbrydningen staar nu i første
Række, og længere fremme i dette Bind ville vi faa Lejlighed til særligt at
beskjæftige os med den. Men vi ville nu først betragte den ældre Gren,
Malmbrydningen, og til en Begyndelse give et hurtigt Overblik over de Malmer,
der have en mere fremragende Betydning. Mange Mineralier, hvis
Metalholdighed kun har meget ringe Vigtighed for Bjergværksdriften paa Grund af
deres sjeldne Forekomst, ville kun blive omtalte i forbigaaende, og vi tro, at
vi kunne have Ret til aldeles ikke at omtale dem, der udelukkende ere af
Interesse i videnskabelig Henseende.
Gedigne Metaller. Malnier. Vi gjøre Begyndelsen med de ædle
Metaller, da de forekomme i gedigen Form, enten hvert for sig eller i Legeringer
indbyrdes.
Guldet forefindes dels i haarformige eller moslignende Smaadele, dels
ogsaa i Form af smaa Skjæl eller Korn, der i sjeldne Tilfælde danne egentlige
Smaaklumper; undertiden finder man ogsaa smaa Guldkrystaller. Det
forekommer enten indsprængt i Bjerget eller som Guldstøv eller Guldsand i
Resterne af et guldførende Bjerg, der er bleven forvitret i Tidernes Løb. Sandet
i mange Floder er guldholdigt, saaledes i Donau og andre tyske Floder, ligesom
ogsaa i adskillige Floder i det Indre af Afrika, i Kina og Mexiko, paa Java
og Borneo m. fl.; Kaliforniens, Urals, Afrikas m. fl.’s Guldmarker bestaa af
saadanne Forvitringsprodukter. Ungarn, Siebenbürgen, Siberien, Mexiko, Peru,
Kalifornien, Brasilien, Ny-Holland m. fl. Lande ere almindelig bekjendte for
deres Guldrigdom. I Sverig er der tidligere bleven brudt Guld ved Ädelfors
i Småland og Öster-Silfberg i Dalarne. Adskillige nordlandske Floder
indeholde Guldsand, om end i saa ringe Mængde, at det næppe vilde betale sig
at foretage -nogen Vadskning.
Platin træffes ogsaa, om end kun sjeldent, i fast Klippe; oftere
derimod som Korn eller Skjæl; undtagelsesvis har man fundet det i mindre
Stykker i løse Diluvialdannelser og i Flodernes Sand, men altid legeret med
andre Metaller, saasom Osmium, Iridium, Palladium, Kobber m. fl. Ural,
Brasilien og Kolumbia ere særlig bekjendte for deres Platinrigdomme.
Sølv forekommer ikke saa sjeldent i gedigen Tilstand; ofte indeholder
det Spor af Kobber og Guld og forekommer flere Steder saa samlet, at det
vindes ved direkte Smeltning; dette er saaledes Tilfældet ved Kongsberg i
Norge, hvor der oftere er fundet mange Centner tunge Sølvklumper, sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
