Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Gedigne Metaller. Malmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEDIGNE METALLER. MALMER.
75
Gang i 1867, da der med et eneste Skud blev udsprængt to Stykker Sølv og
Svovlsølv, der tilsammen vejede 600 Pund; tidligere har man udsprængt endnu
større Masser i et Stykke; i de sachsiske Erzgebirge har man engang
udsprængt et Stykke Sølv, der vejede over 10,000 Pund.
Sølv findes fremdeles navnlig i Harzen, Mexiko, Peru, Chili og
Kali-fornien. Det forekommer oftest i Bjerg, men dog ogsaa i nogle sedimentære
Formationer, undertiden krystalliseret, men hyppigst i Form af Traade, Haar
eller Grene.
Kviksølv forekommer i gedigen Tilstand, snart i Form af smaa Kugler,
snart i Form af aflange Draaber, der udfylde Bjergets smaa Hulheder, snart
indsprængt. Man finder det navnlig ved Almaden i Spanien og Idria i Krain,
i Peru og Kalifornien. Det indeholder ofte Guld eller Sølv opløst, og disse
Metaller lade sig da let udskille af saadanue naturlige Amalgamer.
Kobber i gedigen Form optræder undertiden i store sammenhængende
Partier, der ofte indeholde smukke Krystaller, men i Almindelighed findes det
i Form af Traade eller Grene. Ved Øvresøen i Nordamerika, hvor dette
Metal optræder mest samlet, har man engang fundet en gedigen Kobbermasse,
der var c. 40 Fod lang, c. 16 Fod bred og c. 2 Fod tyk, og som vejede
600,000 Pund.
Det gedigne Vismuth er det eneste Mineral, hvoraf der udvindes det
Metal, der finder en saa udstrakt Anvendelse i Medicinen. Det forekommer
navnlig i de sachsiske Erzgebirge, i ringere Mængde ogsaa i Cornwallis og i
Devonshire.
Af de øvrige gedigne Metaller ville vi endnu kun nævne Arsenik.
Ved Malmer forstaas i metallurgisk Forstand de nyttige kemiske
Foreninger mellem Metaller og andre Stoffer, i hvilke de rent metalliske
Egenskaber helt og holdent eller dog i en væsentlig Grad ere gaaede tabte. Jo
mindre Tilbøjelighed et Metal har til at indgaa saadaune Foreninger, eller jo
»ædlere« det er — for at benytte den almindelige Betegnelse — desto
sjeld-nere forekommer det i Naturen anderledes end i gedigen Form. Man kjender
ikke til egentlige Guld- og Platinmalmer. Først Sølv har en tilstrækkeligt
stor Tilbøjelighed til at indgaa saa faste Forbindelser med de vigtigste
Malmdannelser: Ilt, Svovl, Tellur, Antimon, Arsenik og Klor, at disse Forbindelser
faa en nogenlunde stor Modstandskraft mod Luftens og Vandets og alle Slags
kemiske Indvirkninger.
Bjergmandssproget gav allerede tidligt de særlige Malmer visse Navne,
der vare hentede fra tilfældige ydre Forhold og derfor ikke altid havde meget
at gjøre med deres indre kemiske Beskaffenhed. Imidlertid har den nyere
Tids videnskabeligt udviklede Mineralogi ofte, paa Grund af gammel Hævd,
antaget de gamle Benævnelser Kis, Blende, Giands o. s. v. for dermed at
betegne, ikke som før nogle særlige Mineralier, men hele Grupper med særlig
kemisk Karakter, i hvilke det ene eller det andet Mineral endnu indtager en
fremragende Plads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
