Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Gedigne Metaller. Malmer - Malmernes Dannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 GEDIGNE METALLER. MALMER. MALMERNES DANNELSE.
med traadet eller straaledannet Textur. De rigeste Lag af denne Malm, der
er meget værdifuld, fordi den paa Grund af sin kemiske Natur er let
bearbejdelig, findes i Kärnthen, Steyermark, Westphalen, Harzen, Spanien o. s. v.
Naar Malmen forekommer mekanisk blandet med Ler, Mergel eller Kiseljord,
kaldes den lerholdig Sfærosiderit (clay-iron-stone). Denne Varietet
tilhører adskillige sedimentære Dannelser, men navnlig Stenkulsformationen, dels
blandet i den, dels lagvis vexlende med Skiferier og Mergelskifer. Den brydes
saaledes i Almindelighed sammen med Stenkul, næsten uden nogen særlig
Bekostning, og er af største Betydning for endel af Tysklands, Frankrigs og
Belgiens, men navnlig for Englands Jernproduktion.
»Blackband« er en anden Varietet af sort Farve, der kommer af, at
der i Malmen er indblandet fine Kulpartikler; den forekommer ligeledes i
Stenkulslag og finder en storartet Anvendelse i mange af Englands, Belgiens
og Westphalens Smeltehytter.
I Sammenhæng med Jernmalmerne maa nævnes Svovlkis, skjøndt
der ikke erholdes noget Jern af den; den bestaar i sin reneste Tilstand af
46 p. C. Jern og 54 p. C. Svovl. Denne Malm, som har en smuk,
giindsende, guldgul Farve, har ofte givet Anledning til falske Forhaabninger om
kostbare Fund; den benyttes i stor Udstrækning blandt andet ved Falun og
Dylta til Fremstilling af Jernvitriol, ligesom dens Svovl jo oftest afgiver
Raastoffet i Svovlsyrefabrikationen. De smukkeste Svovlkiskrystaller finder
man paa Øen Elba, i Cornwallis, Harzen m. fl. Steder. Den er det
almindeligste af alle Svovlmetaller; den forekommer sammen med næsten alle Malmer
og savnes næppe ganske i en eneste Stenart.
I Norge findes flere Steder ganske betydelige Masser af Svovlkis
(Ytterøen, Foldal, Vigsnes m. fl.), der brydes dels for Kobberholdighedens
Skyld dels som Materiale for Svovlsyrefabrikationen.
Vi have nu givet en Oversigt over de vigtigste Malmer. Men foruden
dem findes der ogsaa en Mængde andre Mineralier, der ligeledes ere Gjenstand
for Brydning. Mange af dem, vi nu have forbigaaet, ville vi dog længere
fremme faa Lejlighed til at omtale. Nu skulle vi beskjæftige os med
Mal-merne i dette Ords egentlige Betydning og først og fremmest søge at klare,
hvorledes de ere bievne indblandede i Bjergmasserne og hvorledes de ere
fordelte der, thi heraf er den forskjellige Fremgangsmaade ved deres Udvinding
naturligvis afhængig.
Palmernes Dannelse. I mange Tilfælde kunne vi kun tillade os en
Formodning med Hensyn til den Maade, hvorpaa Malmerne ere bievne dannede
i den faste Bjergmasse, og med Hensyn til, hvorledes det er gaaet til, at de
enkelte Bestanddele i en vis Malm ere trufne sammen og have dannet netop
den paagjældende Malm.
Ganske vist kunne vi selv bringe Svovlkis til at gaa -over til brun
Jernokker, Kobberkis og rød Kobbermalm til at gaa over til Atakamit,
Kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
