Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Malmernes Opsøgning og Brydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MALMERNES OPSØGNING OG BRYDNING.
89
strengende Arbejde. Ved Freiberg medgaar der aarlig omtrent 35C0 Centner
Krudt til Skydning af gjennemsnitligt 2 Millioner Bjergskud.
I adskillige svenske Jerngruber, som brydes fra Dagen eller i store
sammenhængende, underjordiske Rum, afskydes der samtidigt hele Salver paa
bestemte Tider af Dagen. Dette er blandt andet Tilfældet ved Danemora,
hvor Skydningen foregaar ved Middagstide, naar Arbejderne have begivet sig
op af det store aabne Grubesvælg. Der gives Advarselssignaler med særlige
Klokker, og, efter nogle Øjeblikkes Stilhed lyder der pludseligt et forfærdeligt
Brag nede fra Dybet; det er, som om en Mængde Kanoner vare bievne
affyrede paa engang. Jorden ryster i flere Minuter, som om der var Jordskjælv,
medens Malm- og Stenfliser slynges omkring i det røgopfyldte Dyb og en
Bragen forkynder Nedstyrtningen af løssprængte, vældige Klippemasser.
Ældre end Skydning er den allerede nævnte Fyr sætning, der ganske
vist i Almindelighed er temmelig kostbar, men dog kan anvendes med Fordel
i adskillige Egne, hvor der er Skov nok, naar Bjerget, som skal brydes, er
særdeles haardt og sejgt, saaledes som f. Ex. ved Kongsberg, ved Altenberg,
Rammelsberg, Sala m. fl. Det, man tilsigter hermed, er at gjøre Bjerget mere
skørt og at bringe hele store Stykker af det til at gaa løs, hvilket sker som
Følge af, at Stenmasserne udvides i forskjellig Grad ved den stærke Varme,
som derhos tildels forvandler til Damp det Vand, der siver ned i Bjergets
Revner og Sprækker, og Dampen, der saaledes udvikler sig, bidrager ogsaa
væsentligt til Sprængning af Bjergmassen.
Ved Fyrsætningen anvendes tildels store Rister, der ere indrettede
saaledes, at Varmen kan ledes hen mod et bestemt Punkt af Bjerget. Som
Brændsel anvendes Brænde, der stilles eller lægges oven paa Risten. I
Almindelighed tænder man Baalet Lørdag Middag, forat Ilden kan naa at brænde
ud i Løbet af Søndagen og Røgen kan være trukket bort, saaat man kan tage
fat paa Arbejdet om Mandagen. Der er da som oftest gjennembrændt
tilstrækkeligt meget Bjerg til, at Løsbrydningen kan foregaa uden Standsning
til næste Lørdag Middag.
I Gruberne ved Kongsberg, hvor Fyrsætning endnu anvendes paa nogle
Arbejdspunkter, men hvor Ventilationen er fortrinlig og Røgen ledes op til
Dagen i særegne Kanaler, antændes Baalene en til to Gange i Døgnet hele
Ugen rundt. De brænde ned paa nogle Timer, hvorpaa Arbejderne komme
igjen for at bryde ned, hvad der ikke er faldet af sig selv, for at bortskaffe
det løsnede og sætte nyt Baal. Der kan paa denne Maade avanceres et Par
Favne i Maaneden.
Fyrsætningen frembyder et fantastisk smukt Skue, naar der, hvad der
kan være Tilfældet, samtidigt tændes 10 à 12 i Række og i forskjellig Højde;
hvert Baal bestaar af indtil 1 Favn Brænde. Lysskæret kastes tilbage fra
alle Sider, lange Ildtunger slikke op ad Bjergets Vægge og flamme pludseligt
endnu højere op, naar de halvnøgne Arbejdere, nogenlunde beskyttede af de
Skjærme, der omgive Baalene, røre op i Ilden med lange Ragere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
