Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Malmernes Opsøgning og Brydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
MALMERNES OPSØGNING OG BRYDNING.
Finder man nu, at Malmen fortjener at brydes, maa man først i
tilstrækkelig stort Omfang bortskaffe de tykkere eller tyndere Jord-, Grus- eller
Lerlag samt det forvitrede Bjerg, der bedækker den faste Klippe. Denne
saakaldte Jord rømning, ligesom ogsaa det egentlige Brydningsarbejde i selve
Malmlejet, naar det, som f. Ex. i en Brunkulsfløts eller i et Vadskebjerg, er
af temmeligt løs Beskaffenhed, udføres med saadanne Værktøjer, Spade, Hakke
o. s. v., som man i Almindelighed benytter, naar man graver dybere Grøfter
eller ved Gravning af Grund o. s. v. Til Arbejde i selve det faste Bjerg
anvender man derimod, efter dets forskjellige Sammenhæng, Kløftning,
Haard-hedsgrad o. s. v., en Mængde andre forskjellige Arbejdsmaader og Redskaber,
som vi allerede have beskrevet i Korthed i et foregaaende Afsnit, hvor vi
omtalte Stenbrydningsarbejdet. Til det der anførte, have vi nu egentlig ikke
andet at tilføje end den nu forældede Brug af Fyrsætning; den benyttes
endnu kun undtagelsesvist til meget haardt Bjerg eller ved en eller anden
fjerntliggende Grube, hvor man har Brændsel i Overflod.
Eftersøgningen og Brydningen af et Malm- eller andet Leje foranlediger
Dannelsen af underjordiske Rum og Hulheder. Naar Loftet eller Væggene i
en saadan Hulhed ikke gjøres stærke nok, kan man før eller senere vente en
Sammenstyrtning; det er derfor absolut nødvendigt at der, ialtfald ved større
Brydningsarbejder, anbringes Forstærkninger, hvilket kan ske paa flere
forskjellige Maader, ligesom ogsaa at Brydningen i det hele taget udføres efter
en vel ordnet og fuldstændig Plan. Store Ulykkestilfælde kunne meget let
indtræffe, naar man lader det mangle paa Forsigtighed i denne Henseende.
Naar man ved Aabningen af en ny Grube har sænket sig saa langt
ned i det faste Bjerg, at man kan gjøre Regning paa et tilstrækkeligt
beskyttende Loft, begynder man gjerne først ogsaa at følge Malmen horisontalt til
Siderne, hvilket sker ved den saakaldte Ortbrydning, og de nu aabnede
Arbejdsrum faa Navn af Orter. I meget fast Bjerg sker Ortbrydningen ved
Boring og Skydning, eller sjeldnere med Hammer og Kile. Naar Bjerget er af
mere løs Beskaffenhed, anvendes Kilehakke o. 1.
Ved Sprængning med Krudt eller andre exploderende Stoffer er det af
største Betydning, at Mængden af Sprængstoffet afpasses nøjagtigt og at
Borehullerne anbringes paa rette Maade; mange Steder er der ogsaa ansat særlige
Formænd, der skulle tilse, at disse Dele af Arbejdet udføres paa rette Maade.
Ortskydning foregaar i Almindelighed paa den Maade, at man først
sprænger et mindre Hul omtrent paa Midten af Ortens Gavlvæg og derpaa
efterhaanden udsprænger hele Viden i Højde og Brede. Naar et Borehul er
blevet ført tilstrækkelig dybt ind, naar Ladningen dernæst er anbragt og
Lunten tændt, skynde Arbejderne sig bort. Faa Sekunder efter hører man
et dumpt Brag, og Orten er opfyldt af Krudtrøg. Naar denne er trukket bort,
ser man Virkningerne af Skudet: Stykker og Fliser af Bjerget ligge kastede
hid og did, og et Par Timers Arbejde har været tilstrækkelig til at
tilvejebringe et Resultat, som før Krudtets Opfindelse fordrede mange Dages
an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>