Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Grubebrydningsmethoder. Stoller og Schakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRUBEBRYDNINGSMETHODER. STOLLER OG SCHAKTER.
91
og af Grubearbejderne, men den kan ogsaa benyttes til Afledning af
Grubevandet og som oftest til at frembringe den nødvendige Ventilation. Ved et
saakaldt Banegulv er Stollen derfor ogsaa i Almindelighed afdelt i to fra
hinanden adskilte Rum, nemlig et nedre, mindre, som tjener alene til
Afledning af Vandet, og et øvre til Brug for Arbejderne og til Transport af
Malmen.
Man skjelner mellem Undersøgelsesstoller, Dag- og Arv- eller Grundstoller.
Ved Undersøgelsesstoll forstaar man en saadan Stollsprængning,
hvor man først og fremmest i en vis Dybde vil undersøge Beskaffenheden af
et kjendt Leje eller optage nye Malmer; i mange Tilfælde kan
Undersøgelsesstollen da senere ogsaa benyttes for Gruben, naar den kommer i Drift, som
almindelig Stoll.
Dagstoller drives i Almindelighed ikke saa dybt og tilsigte navnlig
at berede Lettelse ved Vandets Bortskaffen fra de øvre, i Almindelighed mest
vandsyge Gruberum.
Vandets og Stenens lettere Bortskaffen er det, der tilsigtes med de
dybere anlagte, undertiden meget lange og kostbare Sprængninger, der kaldes
Arv-, Grund- og Revierstoller. Navnet Arvstoll kommer af at en
saadan Stoll, der drives ind i en større Dybde end de forud anlagte, overtager
Afledningen af Vandet og samtidigt arver nogle af de Rettigheder, som de
tidligere have havt.
Stollernes Længde er snart ganske ubetydelig snart mange Tusind Fod.
I de Hovedstoller, der ere udsprængte ved Freiberg, kan man foretage en
flere Dages Rejse; den dybe »Fürstenstoll« med alle sine Forgreninger havde
allerede i Aaret 1748 en Længde af 60,000 Fod; den betjente dengang mere
end 50 Gruber af 250—500 Fods Dybde; nu har den en samlet Længde af
omtrent 225,000 Fod.
Det vil let indses, at der ofte behøves lang Tid og ubeskriveligt
Arbejde for at udføre saadanne Arbejder. »Georgsstollen« i Harzen begyndte
at anlægges Aar 1777; den førtes i Løbet af 22 Aar frem i en Længde af
60,000 Fod, fra Bjergbyen Grund til Karolinegruben ved Klausthal; den
afleder Vandet i en Dybde af 1000 Fod, og, da den var fuldført, bleve paa
engang en Mængde Pumper og Schakter overflødige, hvorved der altsaa i
Fremtiden sparedes meget betydelige Omkostninger. »Ernst-Auguststollen«,
ligeledes i Harzen, blev fuldført i Aarene 1851—1864; den har en Længde
af 33,000 Fod. Et andet storartet Anlæg er »Josef H.’s Stoll« ved
Schem-nitz; den har en Længde af c. 50,000 Fod. Ved Rathhausberg tæt ved
Gastein gaar den berømte 10,000 Fod lange »Kristofsstoll« under hele Bjerget.
Endvidere maa nævnes den nye »Rothschönbergerstoll«, der gaar under
Freiberg og har en Længde af 125,000 Fod. Omendskjøndt den blev paabegyudt
samtidig paa 8 forskjellige Punkter, og skjøndt man har arbejdet paa den
siden Aar 1843, er den dog endnu ikke fuldendt. Denne Stoll bliver af stor
Betydning for Grubebrydningen ved Freiberg, da den ligger meget dybere end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
