- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
92

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Grubebrydningsmethoder. Stoller og Schakter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

GRUBEBRYDNINGSMETHODER. STOLLER OG SCHAKTER.

de nuværende Stoller og kommer til at aflede alt Grubevand. Den udmunder
i Trebischdalen nær ved Meissen.

Ogsaa Stollerne ved Kongsberg ere meget lange; et Par af dem have
en Udstrækning af over 12,000 Fod og føre ind i Gruberne i en Dybde af
indtil 1C00 Fod under Fjeldoverfladen.

I Sverig er der udført eller dog paabegyndt adskillige større
Stoll-arbejder; saaledes ved Ädelfors i Småland og ved Hellefors i Orebro Amt.

Den øverste Del af en Stoll kaldes Loft eller Tag, den nederste Del
kaldes Saale eller Bund og Siderne Vægge; Gavlvæggen kaldes Skram.
Der er kun meget faa Bjergarter, som have et saa fast Sammenhæng, at en
Stoll, der bliver anlagt gjennem dem, ikke trænger til et hvælvet, muret Loft
for at sikres mod Sammenstyrtning; kortere Ortstrækninger kunne ogsaa
beskyttes imod Sammenstyrtninger ved Fortømring. Muring og Tømring ere to
Arbejder, der ere af stor Vigtighed ved Grubedriften, og som stadig komme igjen.

Fig. 29. Fortømret Ort.

Foruden de nu beskrevne Stoller og Orter, forekommer der ogsaa dels
lodrette, brøndlignende, dels mere eller mindre skraa Fordybninger, som føre
ned i Gruberne; deres Gjennemsnit er firkantet, rundt eller aflangt, og de
kaldes Schakter. Efter deres forskjellige Bestemmelse skjelner man mellem
Undersøgelses-, Forbindelses-, Far- eller Vandrings-, Pumpe-,
Luftvexlings-schakter o. s. v. Luftvexlingsschakten, der undertiden med det tyske Navn
kaldes Lichtloch (Lysaabning), udføres kun for at skaffe den nødvendige
Ventilation; i Pumpeschakten er Pumpeværket anbragt. Ved Dagschakt
for-staar man i Almindelighed enhver Schakt, der begynder ved Overfladen (»i
Dagen«), i Modsætning til Ortschakten, der sædvanligvis kaldes Afsænkning,
og som er sprængt fra en Ort eller et andet underjordisk Arbejdsrum.

Naar en skraa Schakt skal anlægges, maa Skraaningen afpasses
saaledes, at Schakten saa vidt muligt sprænges i selve Malmlejét, og at den,
hvis Lejet fremtræder i Form af en Gang eller et Lag, bliver lige med Lagets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free