Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Bygninger i Gruber - Markscheideren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
MARKSCHEIDEREN.
som den ved Schaktens Forsænkning kommer længere ned — paamures
foroven Lag paa Lag.
Noget af det vigtigste af hvad der paahviler dem, der skulle lede
Grubearbejderne, er nøje at vaage over at alle de Afdelinger, der findes i en
Grube, ere tilstrækkeligt sikrede mod Sammenstyrtning ved paalidelige Piller
og Fæster eller stærk Fortømring, Muring og Opfyldning, saaat
Grubearbejderne kunne udføre deres Arbejde uden Fare for Liv og Lemmer. Der maa
derfor sørges for, at der under Brydningen i en Grube tages tilstrækkeligt
Hensyn til alle de Arbejder, der allerede ere bievne udførte eller som tænkes
udførte. Gruberne bør derfor maales omhyggeligt og lægges af paa Kortet i
adskillige Profiler og saa tydeligt, at ethvert Punkts Beliggenhed i Gruben
nøjagtigt kan bestemmes. Dette vigtige Arbejde kaldes Markscheidekunst
eller Grubemaaling; mange Steder paahviler det særlige Embedsmænd,
Markscheidere.
Markscbeideren eller Grubemaaleren gaar under Jorden tilveje
omtrent paa samme Maade som Landmaaleren paa Jorden. Men, medens denne
paa engang kan overse store Strækninger af den Egn, han skal udmaale, og
han saaledes paa en let og bekvem Maade kan kontrollere Rigtigheden af
sine Opmaalinger, har Markscheideren ikke nogen saadan Kontrol at støtte
sig til, eller ialtfald kun ganske undtagelsesvis, og hans Arbejde maa derfor
udføres med en ganske overordentlig Nøjagtighed. Ligesom Sømanden følger
Markscheideren ofte kun Kompassets Anvisning; efter denne afsætter han paa
Grubekortet alle nye Orter, Stoller, Sænkninger og Schakter, hvis Form,
Længde og Bugtninger ere nøjagtigt opmaalte og bestemte, og saaledes giver
han et anskueligt Billede af det hulopfyldte Bjerg, efterhaanden som Arbejdet
skrider fremad. I den nyere Tid er Kompassets Anvendelse hertil dog blevet
noget mindre end før, idet man har begyndt at gjøre mere almindelig Brug
af Teodolithen. Den Omstændighed, at Magnetnaalen i Nærheden, ikke alene
af Jern, men ogsaa af forskjellige Slags Malmer, saasom magnetisk Jernmalm
og Magnetkis, bliver drejet ud af sin rette Stilling, gjør ofte Kompasset
aldeles uanvendeligt; dette er saaledes Tilfældet i næsten alle svenske
Jernmalmsgruber. Ialtfald kan man ikke stole fuldt og fast paa Kompasset, da
det jo kan tænkes, at der ligger saadanne Malmmasser skjulte. Desuden er
Magnetnaalens periodisk forandrede Retning i og for sig en gyldig Grund til,
at Kompasset gaar mere og mere af Brug, ialtfald ved mere nøjagtige
Grube-maalinger.
Det er af Vigtighed, blandt andet ved al Kompletteringsmaaling, at
der paa passende Steder hist og her i en Grube findes saakaldte
Mærkepunkter, hvis Beliggenhed er blevet nøje bestemt og afsat paa Grubekortet.
Derhos plejer man at give hver Ort, Sænkning, Schakt o. s. v. sit særlige Navn.
Det er mærkværdigt at se, hvilken Skarpsindighed allerede de Gamle
have lagt for Dagen ved Indretningen af deres Bjergværker, uagtet Arbejdet
dengang var langt vanskeligere, og de ikke kjendte til Nutidens mere rationelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
