Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Markscheideren - Faring og Fordring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARKSCHEIDEREN. FARING OG FORDRING.
101
Fremgangsmaade ved Opmaaling, Brydning og Fortømring af Gruberne. I
Almindelighed ere deres Schakter, Stoller og Orter snevre, og kun der, hvor de
have truffet paa Malm, er der opstaaet større Rum, idet der er foretaget
Brydning. Hist og her træffer man dog paa bekvemt eller endog smukt
udførte Arbejder. I Ungarn har man saaledes fundet Bjergværker fra Romernes
Tid med elliptiske Schakter og Stollmundinger. I en romersk Grube i Wales
have Orterne en Højde af 7 Fod. Ved Courmajeur i Piemont ere Orterne
lagte i Zigzag, og, overalt hvor to saadanne Orter forene sig i en Spids,
findes der en rund, lodret Schakt. Mellem Orterne har man ladet Piller blive
staaende. Ved Rio tinto i Spanien ere de romerske Gruber paa enkelte
Steder ganske overordentligt vide og høje, medens de paa andre ere saa snevre,
at selv et meget spinkelt Menneske kun vanskeligt kan komme frem. Der
findes kuppelformigt bearbejdede Afdelinger, der ere henimod 130 Fod lange
og 100 Fod høje, samt en Mængde tildels skraanende Orter, der krydse
hverandre, og som ere indtil 1000 Fod lange.
I Almindelighed udmærke de gamle Bjergværker sig ved talrige, snevre
Schakter, der ikke ere videre dybe, og som sænkedes, den ene efter den
anden, for at naa ned til en betydeligere Dybde. Desuden vare de Gamles
Orter i Almindelighed yderst snevre og lave, og deres Retning meget
uregelmæssig, da man gjerne afveg fra den engang afsatte Linie, naar det saaledes
blev muligt at komme frem med Orten gjennem en mindre haard og derfor
lettere bearbejdelig Stenart. I de sachsiske Bjergværker findes der endnu saa
snevre Schakter, at man maa arbejde sig op gjennem dem som i en Skorsten
ved Hjælp af Knæer og Albuer.
Den nyere Tids Grubebrydningskunst, som med Krudt og Dynamit let
baner sig Vej gjennem det faste Bjerg, tilstræber derimod at gjøre Schakterne
og Orterne saa rummelige som muligt, for at opnaa den dobbelte Fordel: en
livligere Ventilation og en hurtigere Kommunikation.
Faring og Fordring. Hvad betegne disse to Udtryk, der spille en saa
stor Rolle i Bjergmandssproget?
Ordet fare anvendes kun om Personer. Grubearbejderen farer ned i
Schakten, gjennemfarer Orterne og farer atter op, naar hans Skifte eller Hold
har endt sit Arbejde. Malm, Sten m. m. fordres derimod.
Faringen foregaar paa meget forskjellig Maade. Mange Steder sker
det paa Stiger, som føre ned i Schakten (Fig. 37), i andre Gruber derimod
sker det ved Hjælp af spiralformede Grube vandringer (Fig. 38). Disse sidste
ere atter komne meget i Brug, navnlig i Belgien, hvor de gjøres af Jern med
en Skraaning af 60—70 Grader, saaat de næsten komme til at tage sig ud
som Stiger. De maa dog ikke forvexles med Trappeschakter, hvis
Trappetrin enten ere udhuggede i det faste Bjerg eller ogsaa murede eller byggede
af Træ, men dog i de to sidste Tilfælde ere indrettede saaledes, at
Trappetrinene kun skyde noget frem fra Væggen i Schakten, saaat dennes største
Del altsaa kan anvendes til Fordring. I nedad skraanende Afsænkninger farer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
