Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubearbejderen og Grubefelterne - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
brydes, er Bjerg (»Ty«), og dette kaldes fattigt eller rigt efter sin
for-skjellige Malmholdighed; unyttigt kaldes det, naar det slet ikke indeholder
noget Malm. En ualmindeligt værdifuld Malm kaldes ædel. Den horisontale
Retning, hvori Lag eller Gange gaa, kaldes Strøg; deres Skraanen kaldes
Bjergets Fald. Den nedre Begrænsning af en Gang eller et Malmleje hedder
dets Liggende, og den øvre Begrænsning dets Hængende eller Tag.
Anbringelsen af en Schakt hedder i Bjergmandssproget 2\.fsænkning, og om
en Gang, der vedligeholder sig uformindsket nedad saa langt, man kan spore
den, siges det, at den fortsætter til uendelig Dybde.
Saaledes har næsten hvert eneste Begreb, der forekommer i Grubelivet,
sit eget, ejendommelige Navn; ofte ere disse Benævnelser ret udtryksfulde og
betegnende. Sammenlignet med det Sprog, der benyttes i den moderne
Samtale, forekommer Bjergmandssproget ganske vist fremmed og vanskeligt at
forstaa, men dette kommer navnlig af, at de afledede Ords Betydning i det
førstnævnte Sprog mere og mere fjerner sig fra de oprindelige Stamords
Betydning, og at man ikke mere indser Sammenhænget mellem et Ords ældste
Betydning og den Anvendelse, man nu gjør af det samme Ord efterat
Sprogbruget lidt efter lidt har forandret det. Bjergmanden er mindre omskiftelig,
og, hvor kantet og ubehjælpsomt hans Ordforraad end maa forefalde,
udtryksfuldt er det dog, og det kan næppe omskrives eller oversættes.
Dette bevises bedst deraf, at mange Bjergmandsudtryk have vundet
Borgerskab i den videnskabelige Terminologi, der er fælleds for hele Verden,
og at de derpaa have faaet almindelig Anvendelse i det praktiske Liv.
Saadanne Benævnelser ere f. Ex. Zechsten, Rothliegendes, Talk, Spat, Blende,
Kis, Fløts, hvortil der endnu kunde føjes en stor Mængde andre. To Metaller,
Kobolt og Nikkel, aflede deres Navne fra de Benævnelser (Kobolt, Nisse, og
Nikkel, den Drillende), hvormed de Gamle betegnede saadanne Malmer, der
ved deres sølvlignende Udseende vakte bedrageriske Illusioner, og som endnu
dengang bleve ansete som aldeles værdiløse.
Ligesom Bjergmandens Sprog, frembyder ogsaa hans Dragt visse
Ejendommeligheder, der hele Aarhundreder igjennem have vedligeholdt sig med
usvækket Troskab i mange Egne, der tilhøre Grubedriftens ældre Gren,
Malmbrydningen. I Stenkulsdistrikterne, som nutildags optage langt større
Arbejdskraft end Malmgruberne, have de gamle Skikke ikke vedligeholdt sig saa
uforandrede, nærmest som Følge af den mere fabrikmæssige Maade, hvorpaa.
Arbejdet der bliver udført. I Harzen derimod, ved Freiberg, ved de belgiske
Bjergværker o. s. v. holder man endnu bestandig trofast Hævd over denne
Forskjel i Dragt, der gjør Bjergmanden saa let kjendelig, ikke alene naar han
er ved sit Arbejde, men ogsaa ellers. Ogsaa i denne Henseende har den
tyske Bjergmand mere end andre holdt paa de gamle Skikke.
Bjergværksdriften med sine poetiske Traditioner har flere Steder egne
Festdage. Grubearbejdernes Skytshelgen er Santa Anna, efter hvem
Anna-bjerget har faaet sit Navn. Man ærer i hende Sølvets Moder, og i nogle af
Böhmens Bjergstæder, hvor de gamle Bjergmandsskikke have vedligeholdt sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
