Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubearbejderen og Grubefelterne - Indledende Bemærkninger - Bjergværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. BJERGVÆRKER.
117
i hele deres oprindelige Friskhed, højtideligholdes St. Annadagen med store
Fester; i andre Bjergstæder er det St. Procopiusdagen, som helligholdes; dette
er saaledes navnlig Tilfældet i Gutwasser, Birkenberg og Pilsen. Der holdes
Messe med festlig Musik i Nærværelse af hele det højtidsklædte Grubepersonale,
som derpaa i Procession, ligesom da det kom, drager tilbage til
Samlingspladsen, hvor Dagen ender med Festmaaltid og Dans.
Da det i Almindelighed er temmelig vanskeligt for en Privatmand at
bestride Omkostningerne, der ere forbundne med Anlæget af et Bjergværk,
saa meget mere som Kapitalen omtrent kan betragtes som tabt, naar Anlæget
ikke giver det forventede Udbytte, har det altid været almindeligt, at flere
Personer, der vare interesserede i et saadant Anlæg, sluttede sig sammen til
at danne et Slags Aktieselskab, »Gewerkschaft«, der bestod at et vist
Antal Lodder eller Parter, »Kuxem. I den sachsiske Bjergværksdrift, og
siden ogsaa adskillige andre Steder, var det Antal Lodder, hvori
Ejendomsretten til en Grube blev delt, i Almindelighed 128. Ikke blot Grubedriften
og Forvaltningen, men ogsaa forskjellige Retstvister, der opstode, gjorde det
nødvendigt at ansætte særlige Bjergembedsmænd, at oprette specielle
Domstole og udarbejde en egen Lovbog.
Nutildags taber Bjergmandsstanden sig dog mere og mere i den store
Befolkning. Den opblomstrende Næringsfrihed bryder Skrankerne, der have
omgivet denne Virksomhed, og Samfærdslen, der har taget et saa mægtigt
Opsving ved Jernbanerne, bringer Bjergmændene i nærmere Berørelse med
den øvrige Verden. Bjergmandsstanden maa ogsaa efterhaanden opgive sine
Privilegier; mange Steder er dette allerede sket. Bjergværksdriften bliver en
Næringsvej, som staar aaben for hvemsomhelst, og, ligesom det allerede har
været Tilfældet i England, Belgien, Frankrig, Rusland og Polen, blive ogsaa
i Norge, Sverig og Tyskland Bjergværksbrugets laugartede Indretninger, Sæder,
Skikke og Love lidt efter lidt udjevnede. I mange Gruber og Hytter, ved
mange Vadskeværker arbejder der allerede baade Kvinder og Mænd. I mange
Stater ere Bjergdomstolene bievne afskaffede, og Bjergværksvæsenet staar kun
for saa vidt under Regeringens Kontrol, som det er nødvendigt, for at det
ikke skal blive ødelagt, og forat de Omboende ikke skulle blive besværede
mere end højst nødvendigt. Man kan ikke sige, at Bjergværksdriften har lidt
i nationaløkonomisk Betydning ved disse Forandringer; i mange Lande har
den endog derved taget et meget betydeligt Opsving.
Dampmaskiner i Tusindevis arbejde nu i Bjergværksdriftens Tjeneste,
og vi maa med Rette undre os over de store Fremskridt, der ere gjorte siden
Aaret 1722, da en hessisk Major Webber, en østrigsk Ingeniør og
Englænderen Isaac Potter for første Gang anvendte Dampmaskiner til
Opfordring af Vand ved Schemnitz i Ungarn.
Bjergværker. Vende vi os nu fra Grubearbejderen til Gruberne, behøve
vi ikke at gaa langt for at træffe paa det bedste, der findes i denne Retning.
I Mexiko og Chili kan der maaske nok findes Gruber, som Tilskueren vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
