Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubearbejderen og Grubefelterne - Bjergværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJERGVÆRKER.
121
Fig. 57- Fra Danemora.
forenede med hverandre paa lange Strækninger. Man lod ikke andet blive
staaende end ganske svage Støttepiller, der heller ikke i Længden vare i
Stand til at modstaa Trykket ovenfra. Det hørte derfor ingenlunde til
Sjel-denhederne at der fandt Skred eller Ras Sted.
Hovedmalmen er en Kobberkis, der i det hele taget er temmeligt fattig;
den sidder dels i Svovlkis, dels i Kvarts. Derhos forekommer der ogsaa
sølvholdig Blyglands, Zinkblende m. m. Der udvindes ogsaa noget Guld.
Sverigs ældste og mest
berømte Sølvværk er S ala,
hvis Giandsperiode dog
ophørte midt i det 16de
Aar-hundrede. I Aaret 1506 var
Sølvproduktionen størst,
nemlig over 18,000 Mark.
Brydningen begyndte kun meget
lidet under Jordens Overflade
og fortsattes under det svage
Tag i en betydelig Dybde og
i en Længde og Brede af
indtil 240 Fod. Taget blev
imidlertid svagere og svagere,
og ikke desto mindre kjørte
man de store Masser
ubrugeligt Bjerg hen over det. I
Aaret 1571 styrtede Taget
ind, og man var nu næsten
aldeles udelukket fra
Malmen, hvorhos Arbejdet var
saa farligt, at der anvendtes
Livstidsfanger til det.
Udbyttet var iøvrigt kun meget
ubetydeligt: i Aarene 1617 —
1619, da det var allermindst,
fik man kun 47, 76 og 44
lødige Mark Sølv ved
Smeltehytterne. Ogsaa senere
forefaldt der flere Gange
Ind-styrtninger, men Gruben
be
gyndte dog igjen at betale sig bedre under Gustav IL Adolf og hans
Efterfølgere. I Aaret 1644 vandt man saaledes 4576, i 1665: 7122 og i 1673:
8251 lødige Mark. Sølvudbyttet har iøvrigt været meget vexlende i de senere
Aarhundreder; i Aaret 1727 gik det ned til 523, men har dog i Almindelighed
holdt sig mellem 1000 og 4000 lødige Mark. — Man antager, at Sala Sølv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
