Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubearbejderen og Grubefelterne - Bjergværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
BJERGVÆRKER.
nemlig Udbyttet af Raajern fra 1841—1845 i Gjennemsnit udgjorde over
200,000 Cent, aarlig, var det i 1870 sunket til 80,000 Cent, og er senere
gaaet endnu yderligere ned. Nogen Erstatning opnaas rigtignok derved, at
en større Del Jernmalm nu brydes for Udførsel til Udlandet.
Modums Blaafarveværk har havt en stærkt skiftende Skjæbne og
leverer for Tiden omtrent 16,000 Pund Kobolt.
Af de i de sidste Aar raskt voxende Værker kan anføres
Ringe-rigets Nikkelværk, der i 1874 af Magnetkis har tilvirket 3000 Centner
Nikkelsten à 45 p. C. Nikkelmetal.
I Ytterøens Svovlkisgruber blev 1873 brudt c. 430,000 Centner
Malm. Vigsnes Kobberværk producerede samme Aar 550,000 Centner
E JAl.ß HANSEN.
Fig. 56. Fra Røraas.
Erts og S-enjen Nikkelgrube i 1874 henved 300,000 Centner Magnetkis
med en Bruttoværdi i Nikkelmetal af over 2 Miil. Kroner.
Af svenske Bjergværker maa fremfor alle andre nævnes Fa lu
Kobbergrube, der er bekjendt over hele Verden. Ganske vist er dens mest
glimrende Tid forlængst forbi, idet nemlig Kobbervindingen nu kun udgjør en
Fjerde- eller Femtedel af hvad den tidligere beløb sig til i enkelte Aar; dog
brydes der endnu aarlig omtrent halvanden Million Centner Malm og
Graa-bjerg. Tidligere fandtes der tre store, indtil 500 Fod dybe Dagsænkninger.
Fra enhver af disse saakaldte Støtar var der i forskjellig Dyhde indsprængt
eller udbrændt mange Afdelinger og Orter af indtil 90 Fods Brede, der vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
