Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubearbejderen og Grubefelterne - Bjergværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJERGVÆRKER.
123
Ikke alene højt oppe i det faste Lands Bjerge, men ogsaa under Havet
søger Mennesket efter Malm. Et Exempel paa Grubedrift af denne Art have
vi i Botallakgruben i Cornwallis; i en Dybde af c. 440 Fod gaar den ind
under Havet, hvis Bølgeslag høres tydeligt overalt i Gruben.
Man maa have et stærkt Hoved og en sikker Fod, naar man vil vove
sig ned i det kulsorte Dyb; dernede udbreder der sig de lange Orter og
Gallerier, paa hvis Vægge der tindrer værdifulde Kobbermalmer, naar Skinnet
fra Grubelampen falder derpaa. Der hersker en meget betydelig Varme nede
i denne Grube, og den Besøgende maa derfor, inden han gaar derned, iføre
sig en let ulden Dragt for ikke at blive syg af den pludselige
Temperatur-forskjcl, naar han atter kommer op til Dagens Lys. Mandskabet arbejder i
Fig. 59. Fra Klackberg.
Almindelighed 8 Timer i Døgnet, og Arbejdsfortjenesten beløber sig til 35 à 45
Kroner om Maaneden. Thermometret i Gruben viser ofte 30° C., og Arbejdet
er meget usundt, naar man erindrer, at der om Vintren mangen Gang er en
Forskjel af 40° mellem Temperaturen i og over Gruben. Det hører til
Sjel-denhederne, at Arbejderne i denne Grube ikke blive gigtsvage, inden de have
naaet en Alder af 50 Aar, og mange dø før af forskjellige Brystsygdomme.
Der er dog naturligvis Undtagelser fra denne Regel.
Vi ville nu begive os til Ur al, hvor en ordnet Bjergværksdrift først
begyndte under Kejser Peter den Store, der i Aaret 1700 indkaldte Sachsere
til at overtage Ledelsen af Bjergværkerne. En af de første Russere, der
ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
