Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubearbejderen og Grubefelterne - Bjergværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
BJERGVÆRKER.
udmærkede sig ved sin Iver for de uralske Bjergværker, var en livegen Smed,
Nikita De mi do ff, Stamfaderen til den Fyrstefamilie, der er verdensbekjendt
for sine kolossale Rigdomme, som ere indvundne ved Bjergværksdriften.
Hovedstaden i de demidoffske Besiddelser er Nisjnji-Tagilsk, en By, der først
blev grundet i Begyndelsen af dette Aarhundrede, og som nu allerede tæller
25,000 Indbyggere. Byen er særdeles smuk med smukke Gader, store Pladser
og talrige Kunstværker; den er aldeles opfyldt af Fabriker og gjennemskaaret
i alle Retninger af Jernbanelinier, der gaa fra Fabrik til Fabrik; man har
ved Kunst tilvejebragt store Søer, langsmed hvis Bredder Byen er anlagt, og
her er der en uafladelig Færdsel af smaa og større Dampskibe. Midt inde i
Byen rejser der sig en hel Skov af Skorstene fra Smeltehytter, Smederier og
Maskinværksteder ved Foden af en Klippe, fra hvis Vagttaarn man har en
udmærket smuk Udsigt over Byen og de skovbevoxede Uralbjerge. Her ser
man ogsaa de nøgne, sorte Klippevægge af de magnetiske Jernmalmsbjerge
Vissokaja Gora og Lebasj ka^samt de store Affaldsdynger fra
Malakit-gruben i Nærheden af Vissokaja Gora og de store Kobberhytter. I Baggrunden
ligger Smeltehytten Tsjernostotinsk ved en kunstig Sø af betydelig Størrelse,
endvidere Vadskebjerget Serlbrænsk, der leverer omtrent 40 Pund Guld om
Ugen, og Visimotkinsk med sine berømte Platingruber. Fremdeles ser man
Kromjernsgruberne og Kromfabriken i Tagilsk samt i Øst de Skovhøjder, ved
hvis Fod Hytterne og Valseværkerne ved Salda ere anlagte; i Syd viser
Bjergbyen Nevjansk sig med sine forgyldte Kupler.
Jernmalmbrydningen ved Vissokaja Gora er indrettet ganske som ved
et sædvanligt Stenbrud; her er beskjæftiget Arbejdere i Tusindevis, og, skjøndt
der hvert Aar brydes henimod 22 Millioner Centner Malm, der har en
Jernholdighed af indtil 72 Procent, antager man, at Brydningen med usvækket
Kraft vil kunne fortsættes i Aartusinder inden alle de malmførende Højder
ville blive udtømte.
Den nærliggende Kobbergrube har i Aarene 1814—1859 leveret over
40 Millioner Centner Kobbermalm, hvoraf man har vundet omtrent DA Million
Centner rent Kobber til en Værdi af over 100 Millioner Kroner. Fig. 60 giver
en lodret Gjennemskjæring af den. De Bjerglag, der ere betegnede med a,
ere Kalksten, som indeholde Forsteninger fra den siluriske Formation; ved b
træffe disse Lag sammen med Lerskifer, der indeholder to tynde
Svovlkislejer, c; Lerskiferet dækkes endelig af Diorit, d. Svovlkislejerne traf man
paa i en Dybde af 650 Fod, og det viste sig, at de indeholdt 1 à 3 Procent
Kobber.
Ovenfor dette kobberholdige Svovljern er der i Kalkstenen og Dioriten
blevet dannet en tragtformet udvidet Fordybning, der senere helt og holdent
er bleven udfyldt med Ler tilligemed Indblandinger af brun Jernokker,
magnetisk Jernmalm, Malakit, rød Kobbermalm, gedigent Kobber, Kobberlasur,
Kiselmalakit, Hornsten og Kalcedon. Ved f er Kalkstenen overtrukket med
en tyk Skorpe af Gibs og Malakit, hvoraf det fremgaar, at Màlakiten er
op-staaet under samtidig Dannelse af Gibs ved kemisk Vexelvirkning mellem den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
