Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubearbejderen og Grubefelterne - Bjergværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJERGVÆRKER.
125
Fig. 60. Lodret Gjennemsnit af Malmlaget i
Vissokaja Gora.
kulsure Kalk og Svovlkisen, der tidligere er bleven forvandlet til
Kobbervitriol. Man har derfor Grund til at tro, at hele Ler- og Malmmassen, der
er samlet i en Hulhed, som er opstaaet ved Kisens Forvitring, udgjør den
forvandlede Rest af de oprindelige Kis- og Lerskiferlag. Sandsynligvis vare
Lagene a, b, c og d tidligere flere hundrede indtil tusind Fod højere end nu.
De forvitrede lidt efter lidt og bleve da skyllede bort af Regn og Strøm.
Kun den tunge Malm blev tilbage og optog Ilt, hvorefter den saaledes dannede
Svovlsyre ved sin ætsende Kraft udgravede den Hulning, hvori Kobbermalmerne
siden kom til at gjennemgaa forskjellige kemiske Processer. Ved g stødte
man paa et bekjendt Malakitstykke, dei’ ikke vejede mindre end 700 Centner.
Det hørte ikke til Sjeldenhederne at finde Malakitblokke, der vejede 10 à 12
Centner; dybere nede vare
Ma-lakitstykkerne dog meget
mindre, kun af 4 til 12 Punds Vægt.
Paa den sidste
Pariserudstilling fandtes der
enMalakit-blok, som vejede 50 Centner, og
hvis Værdi ansloges til over
50,000 Kroner.
I Siberien er der en meget
interessant Grube, hvor der fra
Aaret 1855 er bleven brudt et
Stof, der andetsteds kun findes
i forholdsvis ringe Mængde, og
som nu dog er ganske
uundværligt. Dette Stof er ikke
Guld eller Sølv; det indeholder
ikke engang noget Metal, men
maa dog paa Grund af sin store
kulturhistoriske Betydning stilles
ved Siden af mangen værdifuld
Malm, skjøndt det endnu ikke
er bleven benyttet i mere end
200 Aar. Mineralets Navn er
Grafit, og Grubens Batugol;
den blev opdaget 1847 af Alibert, der endnu har Ejendomsretten over den.
Al den Grafit, der vindes, gaar til Nürnbergerfirmaet Faber, der benytter
den til sine verdensbekjendte Blyanter.
Hele det amerikanske Fastland er overordentlig rigt paa Malm; navnlig
gjælder dette med Hensyn til Vestkysten fra den 40de Grad sydlig Brede til
den 55de Grad nordlig Brede, altsaa en Strækning af omtrent 100 Grader,
hvor de ædleste Malmer forefindes i en næsten uafbrudt Række.
Vi have alle hørt Tale om de Skatte, som Europæerne i sin Tid
afpressede Mexikos og Inkarigets ulykkelige Indvaanere. Sølvflaaden overførte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
