Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Saltets Forekomst i Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SALTETS FOREKOMST 1 NATUREN.
137
ikke egner sig til Fremstilling af Salt, er sunket saa dybt ned, at det kommer
op gjennem Pumpen.
Det hører ikke til Sjeldenhederne at der vælder Saltkilder frem i
saadanne Egne, hvor der iøvrigt ikke var Grund til at antage Tilstedeværelsen
af Stensaltlag. Saltkilderne indeholde i Almindelighed 1—5 Procent Salt
opløst, men mange levere dog meget mere Salt; dette er saaledes Tilfældet
med Sprudlerne ved Nauheim, som vi allerede have omtalt ovenfor under
Afsnittet om Jordboring. Mange Saltkilder tabe med Tiden i Saltholdighed,
enten fordi de Saltmasser, der vare indlejrede eller indsprængte i de
vedkommende Bjergarter, efterhaanden blive opløste, eller fordi Bækkenet bliver
udtømt.
Vi maa til Slutning endnu omtale nogle andre Former, hvorunder Salt
kan forekomme, skjøndt de ere ganske uden Betydning for Kogsaltvindingen.
De Kogsaltopløsninger, der danne sig i de løse Jordlag eller i fastere
Bjergarter, kunne undertiden ved Haarrørskraftens Virkning suges op til Overfladen
af det øverste Jordlag, hvor Kogsaltet, ved Vandets Fordampning, afsætter
sig i fast Form, eller, som det kaldes, efflorescerer. I Egne, hvor der hersker
stor Tørke, saasom i visse Dele af Centralasien, Thibet og Arabien, i Afrikas
Ørkener, paa Amerikas Prærier, i det Indre af Australien o. s. v., har der
paa denne Maade dannet sig Saltstepper. Jorden blev vidt og bredt
bedækket med smaa, fine Saltkorn og forvandledes til en Ørken, da kun meget
faa Landplanter kunne taale Saltets Paavirkning. Naar man fra en frugtbar
Egn begiver sig hen imod en saadan Saltsteppe, lægger man Mærke til,
hvorledes Plantevæxten efterhaanden bliver fattigere og fattigere, indtil der tilsidst
kun findes de saltelskende Salsola- og Salicorniaarter tilbage. Endelig
viser Jorden sig blottet for al Vegetation og ligner en snebelagt Flade. Naar
saadanne Saltstepper under en senere Jordudviklingsperiode blive
gjennem-skaarne af Floder, kunne de befries for deres Saltholdighed og forvandles til
frugtbare Marker. Dette har saaledes været Tilfældet med Marsklandene, der
ere bievne afsatte af Nordsøens Vand, og som i Begyndelsen vare aldeles
ufrugtbare paa Grund af det Salt, de indeholdt, medens de senere ved Saltets
Opløsning og Bortskylning ere bievne forvandlede til saa frugtbare
Landstrækninger, som vel tænkes kan.
Vulkanerne, hvis Udbrud efter al Sandsynlighed foregaa under
Hav-vandets Medvirkning, og som ofte udstøde Klor, fordampe ogsaa undertiden
Kogsalt, men i Almindelighed dog kun sjeldent. En saadan Saltsublimering
indtræffer, naar Vulkanen ikke er i Stand til ganske at afslutte den kemiske
Adskillelse i Natrium og Klor af dette Stof, der tilføres den fra Havet, eller
naar Havvandet trænger ind i Dele af det vulkanske Omraade, hvor Varmen
kun var stærk nok til at fordampe Saltet. Dette afsætter sig da paa
Jordoverfladen i Spalter og Sprækker, hvor det samles af den omboende
Befolkning. Men denne Forekomst af Salt hører dog, som sagt, til de store
Sjeldenheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
