Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Saltets Forekomst i Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
SALTETS FOREKOMST I NATUREN.
en Dybde af mere end 1800 Fod, og altsaa allerede har boret c. 1000 Fod
gjennem Salt. Laget havde en betydelig Udstrækning til Siderne; der blev
nemlig ogsaa boret efter Saltlaget paa Anhalts Omraade, og her stødte man
paa det allerede i en Dybde af 530 Fod. Øverst ligger der et Lag Salt, som
er omtrent 120 Fod tykt; derpaa følger et Lag Ler af 50 Fods Tykkelse og
derpaa det egentlige store Saltlag, som man heller ikke her har naaet Bunden
paa, skjøndt man har boret ned i en Dybde af omtrent 1000 Fod.
Saltlejet ved Stassfurt er ganske særlig interessant paa Grund af den
ejendommelige Maade, hvorpaa de forskjellige Saltmineralier have aflejret sig;
det fremgaar nemlig heraf, at det hele Bækken tidligere indeholdt Resten af
et stort Hav, af hvilket den nuværende Øster- og Nordsø ere de geografiske
Levninger. De forskjellige Salte, hvoraf det hele Lag bestaar, Stensalt,
Kali-og Magnesiaforbindelser, ligge nemlig aflejrede paa hverandre nøjagtigt
saaledes som de nødvendigvis maatte gjøre det som Følge af deres forskjellige
Opløselighed i Vand, og netop saaledes som de vilde gruppere sig, naar vi
toge en tilstrækkeligt stor Mængde Havvand fra Nordsøen, Østersøen,
Middelhavet eller andetsteds og lod det langsomt fordampe i en stor Beholder.
I Preussen har man ogsaa anstillet Boringer efter dette Lag, og
Forsøgene ere lykkedes over Forventning. I Januar 1869 havde man ved
Spe-renberg nær ved Berlin boret 1000 Fod dybt, hvoraf allerede 660 gjennem
Saltlag. Samtidigt fandt man ved Boring i Segebergs Gibsbrud et
Stensaltlag; allerede medens Holsten hørte under Danmark var der anstillet
Forsøg paa at finde dette Saltlag, men dels havde man begyndt Boringen paa et
mindre heldigt Sted, dels opgav man Forsøget, førend man endnu var naaet
400 Fod ned i Jorden. Her ligger der en meget fast, vandfri Gibsart,
An-hydrit, over Stensaltet; man traf paa denne Gibs i en Dybde af 450 Fod, og,
da man var kommen gjennem dette Lag, fortsattes Boringen gjennem
fuldstændig rent Stensalt.
Det nyeste Fund af dette Slags gjordes ved Inowraclaw i Posen;
Saltværkerne her forsyne hele den nordostlige Del af Tyskland med denne
Nødvendighedsartikel.
Undertiden fremtræder Stensaltet i store Bjergpartier, saaledes som
mange Steder paa Sicilien, og i Cardonadalen i Pyrenæerne spiller det samme
Rolle i Bygningen af Jordskorpen som en Bjergart saasom Granit eller Skifer.
I flere Formationers skaalformet bøjede Lag træffer man paa stærkere
eller svagere Saltvand, Saltkilder eller Saltsoler, der ikke ere andet end
saltagtig Jordfugtighed, der har samlet sig i Dybden og skriver sig fra de
Bjergarter, hvoraf disse Lag bestaa. Da der altid strømmer ferskt Vand til
i Form af Regn, Sne eller anden Nedbør, træffer man altid i saadanne
skaal-formede Bækkener øverst ferskt Vand, lidt længere ned ganske svagt
saltholdigt Vand, hvis Saltmængde stadigt tiltager nedefter. Ved saadanne
Saltvandsbeholdere pumper man den nederste Del bort og lader den fordampe;
man ophører med Pumpningen, naar det øvre, mindre saltholdige Vand, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
