Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Vinding af Havsalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINDING AF HAVSALT.
139
Ebbe og Flod, maa der indrettes de nødvendige Kanaler og Sluser til
Fyldning af Bassinerne. De Strækninger, hvor der er en forholdsvis ringe
For-skjel mellem Ebbe og Flod, egne sig i Almindelighed bedst til saadanne
Anlæg, og ogsaa fra dette Synspunkt betragtet ser det ud, som om
Middelhavet var bestemt af Naturen til at give os Havsalt. Dets Vand er meget
saltholdigt og stiger ved Flodtiden kun U/2 à 2 Fod.
I Nærheden af Trapani og paa Sicilien samt paa den flade
Kyststrækning mellem denne By og Marsala er der anlagt en Mængde Saliner, der
omtrent have det Udseende, som Fig. 61 fremstiller.
Paa Afbildningen maa vi tænke os Havet liggende til højre; fra dette
fører Kanalen (i Forgrunden), ved hvis Bred vi befinde os, ved Flodtid
Havvandet ind i et stort Opsamlingsbassin. Denne Tilførselskanal, der plejer at
være 20 — 30 Fod bred, er ude ved Havet lukket med en Sluseport, der aabnes,
naar Havet stiger. Vandet trænger nu ind gjennem Kanalen og fylder
Opsamlingsbassinet. Saa snart der indtræder Ebbe, og Vandet i Bassinet altsaa
vil følge med det tilbagevigende Hav, bevirkei’ det, at Sluseporten lukker sig,
saaat Bassinvandet ikke kan komme ud. Naar der hersker vedholdende
Fralandsvinde, kan der meget vel hengaa 3 eller 4 Dage førend Bassinet paany
kan blive fyldt; det er derfor rettest at gjøre dette saa stort som muligt. 1
Forbindelse med Opsamlingsbassinet staar det saakaldte Klarebassin, hvis
Bund og Bredder ere dannede af Ler, og som er over 6 Fod dybt; her
afsætter Havvandet Sand, Muslingeskaller m. m., som det har ført med sig.
Hvor denne Havsaltsindustri drives i stort Omfang, saaledes som ved Barletta
ved det adriatiske Hav, faa disse Klare- eller Renselsesbassiner Størrelse af
hele Indsøer, og, naar — saaledes som Tilfældet er ved Trapani —
Salttilvirkningen er fordelt paa flere Hænder, ligger der i Almindelighed flere
Saliner omkring et saadant fælleds Klarebassin. Herfra ledes Vandet ind i
de saakaldte Anrigningsbassiner gjennem Smaakanaler, der kun ere 4—5
Tommel’ dybe. Det sidstnævnte Slags Bassiner ere store uregelmæssigt
formede Damme, der ere 5—6 Fod dybe, og hvoraf der er gjengivet en midt i
Afbildningen Fig. 61, medens der strækker sig en hel Række henad til venstre.
Ved indtrædende Flodtid hæver Vandet sig saa meget i Klarebassinet, at
endel af det gjennem de smaa Kanaler strømmer ind i Anrigningsbassinerne,
hvorimod Klarebassinets Vandspejl ved indtrædende Ebbe sænker sig ned
under Kanalernes Bund, og nu har det Vand, der bliver tilbage i
Anrigningsbassinerne, Tid nok til at fordampe. Sydens brændende Sol og de tørre
Vinde, der komme ovre fra Afrikas glødende Sandørkner, optage Vandet med
stor Begjærlighed, og Saltholdigheden forøges derved efterhaanden i en
saa-dan Grad, at 100 Centner Vædske indeholde 26—28 Centner Salt. Den
mindre let opløselige Gibs, som Havvandet indeholder, afsætter sig imidlertid
i stor Mængde og bedækker Bunden af Bassinerne som et hvidt Pulver, der
Tid efter anden maa bortskaffes. Naar Vædsken er bleven anriget til omtrent
27 Procents Saltholdighed, øses den ind i Krystalliseringsbassinerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
