Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Vinding af Havsalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
VINDING AF HAVSALT.
Dette sker ved Hjælp af den arkimediske Skrue eller et andet
Vandopfordringsværk, der drives af Vinden eller af Oxer og Muldyr.
Krystalliseringsbassinerne, der af Italienerne benævnes campi (Marker),
ligge 1—2 Fod højere end Anrigningsbassinerne; de staa ikke i Forbindelse
med disse, men derimod indbyrdes ved Smaakanaler. De ere 200—300 Fod
lange og brede med murede Vægge; deres Dybde varierer fra 1—IV2 Fod;
paa vor Afbildning tage de sig ud som Bedene i en Have, hvad der ogsaa
har givet Anledning til, at Saliner ere bievne kaldte Salthaver. Hver Morgen
bliver der pumpet saa meget Vand fra Anrigningsbassinerne ind i
Krystalliseringsbassinerne, at disses Vandspejl stiger 6—7 Tommer; thi saa meget
Vand kan Solen fordampe hver Dag. Saltet udskiller sig nu i utallige
Smaa-tærninger, der i Begyndelsen svømme om foroven, men snart synke tilbunds
og der danne en hvid, halvt gjennemsigtig, islignende Saltmasse, hvori der
ofte udvikler sig de pragtfuldeste Krystallisationer.
Naar dette Saltlag efter 3—6 Maaneders Forløb er naaet op til
Bassinets Rand, begynder Salthøsten: Saltet bliver hugget løst med Øxer og
op-staplet paa Bredden af Krystalliseringsbassinerne i pyramideformede Stapler eller
kegleformede Høje, saaledes som Fig. 61 viser. Disse Høje blive dækkede
med Tegl, Rør eller et tyndt Lag Ler, og man lader dem derpaa henstaa i
længere Tid, stundom endog et Aar eller endnu mere, forat den Moderlud af
Bittersalt, der i Begyndelsen findes i Havsaltet, kan faa Tid til at løbe af.
Da det Klormagnesium, hvoraf dette væsentligst bestaar, er i højeste Grad
let opløseligt, saaat det allerede smelter i Luften, er de paagjældende Egnes
ringe Fugtighed dog tilstrækkelig til at faà det nævnte Stof fjernet saa meget,
at man faar et brugbart Spisesalt, om det end ikke er meget fint.
Et finere Salt faar man ved fortsat Raffinering, noget hvormed navnlig
Hollænderne beskjæftige sig. Ved en omhyggelig Behandling kan man iøvrigt
ogsaa ved Salinerne skaffe sig et særdeles rent, hvidt og fintkornet Salt, der
uden videre Omkrystallisering ikke staar meget tilbage for det, der fremstilles
ved Saltkogerierne. Naar det skal benyttes som Bordsalt eller til
Nedsalt-ning af Fisk, bliver det malet fint; men skal det bruges til andet, tages det
lige fra Staplerne og forsendes nedpakket i Tønder.
Opsamlingsbassinet bliver lagt saa langt som muligt ind i Landet, og
man giver det et Fladeindhold, der ofte er mere end ti Gange saa stort som
Fladeindholdet af de Krystalliseringsbassiner, det skal forsyne. Paa den Side
af det, der vender mod Havet, anbringes Anrigningsbassinerne, hvis Fladeindhold
gjøres 5—6 Gange saa stort som Krystalliseringsbassinernes. Disse sidste lægger
man i Nærheden af Kysten for at lette Transporten af det færdige Produkt.
Salinen ved Barletta har Bassiner af følgende Udstrækning:
Opsamlingsbassinet .... 1615 Tdr. Land,
Anrigningsbassinerne . . . 540 - —
Krystalliseringsbassinerne . 94 - —
altsaa tilsammen 2249 Tdr. Land
eller henved Kvadratmil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
