Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Vinding af Havsalt - Fremstilling af Salt af Saltkilder og Saltsoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
FREMSTILLING AF SALT AF SALTKILDER OG SALTSOLER.
den nyere Tid paa mange forskjellige Maader, navnlig til farmaceutisk,
teknisk og fotografisk Brug.
Saltvindingen ved Ruslands og Siberiens Indsøer, navnlig ved Eltonsøen
paa den kirgisiske Steppe, finder Sted paa den Maade, at Arbejderne i den
regnløse Tid med Skovler samle det Salt, der afsætter sig paa Søens Bund
eller som danner en Skorpe paa dens Overflade. Søen er kun 2—BVa Fod
dyb; Arbejderne, der ere iførte lange Støvler, gaa ud i Vandet, sammenskovle
Saltet i Baade, som derpaa trækkes iland, hvor det tørres. Her finder en
stadig Salthøst Sted; Søen kan sammenlignes med de italienske campi; den
leverer aarlig omtrent 2 Millioner Centner Salt; vare Kommunikationerne bedre,
vilde den let kunne forsyne hele det russiske Rige med Salt til billig Pris.
Fremstilling af Salt af Saltkilder og Saltsoler er langt kostbarere end af
Havvand, fordi Brændselsmaterialet bestandigt stiger i Værdi i de Lande, hvor
Saltkogning foretages. Saltkogerier kunne endnu kun bestaa i saadanne Lande,
hvor Saltindustrien og -handelen ere Regeriogsmonopoler; thi her bliver der
i Almindelighed ikke taget Hensyn til den højere Fremstillingspris, fordi
Salgsprisen efter Behag kan indrettes derefter og ikke er udsat for Konjunkturer.
I Stater, hvor kun Salthandelen er Regeringsmonopol, have Saltkogerierne
ophørt med deres Virksomhed, fordi Finansbestyrelsen finder større Fordel
ved at indføre det nødvendige Salt udenlands fra saa billigt som muligt.
Naar Saltkilderne, saaledes som det i Almindelighed er Tilfældet, kun
indeholde en ringe Mængde (2—10 Procent) Kogsalt, og naar desuden forholdsvis
meget af andre Bestanddele, Gibs, Kalk og Jern, er forbundet dermed, blive
de graderede før Kogningen. Kilderne selv befinde sig enten i dybe Brønde,
der ere overbyggede med høje Taarne, eller ogsaa ere de fritspringende
Borehulskilder, saaledes som Saltsprudlerne ved Nauheim. Naar Vandet maa
hentes frem dybt under Jorden, maa det ske ved et eller andet Slags
mekanisk Kraft, i Almindelighed Vand- eller Dampkraft. Naar det saltholdige
Vand er bleven samlet i et Bassin, der findes ved Brønden, ledes det
,gjen-nem Rør til Graderværkernes Tag.
Et Graderværk er et smalt og langstrakt Stillads, der er opført af
stærke Fyrretræsbjælker og har en Højde af 30—40 Fod. Fig. 62 giver en
Forestilling om dets Udseende og Indretning. Stilladset og de Stræbebjælker,
der krydse hverandre og som vi se foran til højre, staa i et Bassin’ K; dette
er bygget vandtæt af gode, dobbelt lagte Planker, er forsynet med en
Plankeliste og hviler paa muret Underlag. Mellem Stolper og Stræbebjælker
anbringes nu Gradervæggen L paa følgende Maade: Først oprejses, som det af
Figuren ses, med passende Mellemrum henad hele Stilladset lodrette Støtter,
og paa disse anbringes atter i flere Etager et Slags Rist af tynde Træstænger.
I de saaledes opkomne Mellemrum indlægges Knipper af Ris og Kviste jevnt
fordelte, uden større Aabninger, og sluttelig afskjæres Enderne, saaat der
dannes en jevn Væg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
