Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Vinding af Havsalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINDING AF HAVSALT.
141
Denne Saline er i Stand til at producere 810,000 Centner Salt om
Aaret, naar Vejret er heldigt; dette var saaledes Tilfældet i Aaret 1860; i
Almindelighed producerer den dog kun 350,000 Centner;
Produktionsomkost-ninger beløbe sig kun til c. 20 Øre pr. Centner.
Salinerne mellem Trapani og Marsala paa Sicilien ere begunstigede af
endnu bedre klimatiske Forhold; der bliver der høstet Salt to Gange om
Aaret, det vil sige: Markerne blive tømte to Gange aarligt. Medens der ved
Barletta paa hver Tønde Land, Anrignings- og Krystalliseringsbassinerne
tilsammen indtage, falder et aarligt Udbytte af omtrent 600 Centner, er Udbyttet
paa Sicilien syv Gange saa stort. Vandet er nemlig her mere saltholdigt end
ved Barletta, men, hvad der fremfor alt bevirker disse gode Resultater, er
den Omstændighed, at Luften ved Siciliens Vestkyst er baade mere varm og
tør, saaat Fordampningen foregaar hurtigere. Trapani, hvorfra det sicilianske
Salt gaar til Danmark, Norge, Sverig, Holland, England, Rusland, Spanien,
Nordamerika m. fl. Lande, udfører aarlig 3 Millioner Centner. Et Centner
Salt koster ikke mere end 18 Øre i Trapani; Omkostningerne ved
Tilvirkningen beløbe sig kun til 13 Øre pr. Centner.
De sydfranske og spanske Salinei’ ere omtrent indrettede paa samme
Maade som de nysbeskrevne, forudsat at de ligge ved Middelhavet. Ligge de
derimod ved det atlantiske Ocean, hvor Ebbe og Flod gjøre sig langt
stærkere gjældende, konstruerer man Sluseportene paa en mere solid Maade og
aabner dem ved en mekanisk Indretning. Bassinerne blive der i Almindelighed
murede og byggede meget stærkere, forat de i paakommende Tilfælde skulle
kunne modstaa en Springflod.
Saltvindingen i Middelhavsstaterne Østrig, Italien, Frankrig og Spanien
er meget betydelig; den er lige saa betydelig som den samlede Produktion
ved alle Europas Saltkilder og Stensaltbjergværker. Den vilde imidlertid
kunne være endnu langt større og i Stand til at tilfredsstille alle europæiske
Nationers Behov, naar Saltindustrien og Salthandelen overalt vare frigivne.
Men desto værre er denne vigtige Gren af Raastofproduktionen hemmet i
mange Stater ved Skattelovgivningen, og Benyttelsen af Saltet er derfor meget
ringere end den burde være.
I Tyskland og Frankrig, hvor Saltskatten er højest, og hvor
Salthandelen lider under de største Indskrænkninger, forbruges der kun 10—12
Pund aarligt pr. Hoved; i England, hvor Forholdene tidligere vare de samme
som nu i Tyskland og Frankrig, var Forbruget ligeledes kun 10—12 Pund
aarlig pr. Individ; da Saltindustrien og -handelen bleve frigivne, steg
Forbruget strax til 50 Pund. Denne Saltmasse bliver dog ikke alene spist, men
tjener ogsaa til Soda-, Sæbe-r, Klor- og Glasfabrikationen samt adskillige
andre Industrigrene.
De meget koncentrerede Vædsker (Moderlud), der blive tilbage i
Salmernes Krystalliseringsbassiner, indeholde endnu Klorkalium, Klornatrium,
Klormagnesium ligesom ogsaa Brom- og Jodsalte, der alle benyttes meget i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
