Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Saltvinding ved Bjergbrydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
SALTVINDING VED BJFRGBRYDNING.
og det indstrømmede stærkere og stærkere, inden man endnu var kommen
sig af sin Overraskelse og havde faaet truffet Foranstaltninger til at faa det
standset. Man gav sig nu til i stor Hast at opføre murede Dæmninger, men
forgjæves; thi Vandet undergravede dem strax og bragte dem til at styrte
sammen. Vandstrømmen var allerede paa den tredie Dag voxet til 45
Kubikfod i Minutet, og den tiltog endnu bestandigt. Pumperne vare magtesløse, og
man havde ikke andet at gjøre end at lede Vandet ned i Dybet. Som Følge
af Grubens store Udstrækning var der ogsaa Plads nok til at Vandet kunde
optages dernede, og, da Vandet imidlertid temmelig snart var bleven mættet
med Salt, navnlig ved de utrolige Masser Saltsmuler, der fandtes overalt i
Gruben, og da det som Følge heraf ikke mere var i Stand til at udøve nogen
opløsende Kraft, begyndte man atter at fatte Mod, saa meget mere som
Tilstrømningen, der paa det højeste var naaet til 114 Kubikfod i Minutet,
efterhaanden aftog til 35, 25 og i December endog til 23 Kubikfod i Minutet.
Der udkrævedes dog store Anstrengelser for at blive Herre over Fjenden.
Man satte vældige Damppumper i Gang, og saaledes lykkedes det endeligt at
bortskaffe saa meget Vand, at der ikke mere var nogen Fare for Grubens
fortsatte Virksomhed, og Arbejdet blev derpaa gjenoptaget i samme Omfang
som tidligere.
Saltlejerne ved Bochnia, omtrent 5 Mil fra Krakau, ere ogsaa højst
interessante. Ogsaa her strække Saltværkerne sig i fire kolossale Etager ind
under Byen og dens Omegn; det aarlige Udbytte beløber sig til 250,000
Centner, og der bliver sendt Saltblokke paa 2—10 Centner i Handelen. I
Nærheden af Kirken befinder sig den 240 Fod dybe Faringsschakt. Den
første Etage, der er 2500 Fod lang og c. 200 Fod bred, indeholder
Hestestaldene; den anden ligger 370 Fod dybere er 8000 Fod lang, 300 Fod bred
og indeholder en fuldstændig Kirke; endnu 300 Fod dybere nede befinder sig
den tredie Etage, der er over 6000 Fod lang, og endelig 130 Fod dybere
ligger den fjerde og mindste Etage med Ferskvandsbeholdere.
Syditalien kan opvise lignende store Stensaltbjergværker i Nærheden
af Castrovillari. — Frankrig har en berømt Stensaltgrube ved Dieuze
i Lothringen. — I Tyskland maa vi nævne Saltbjergværkerne Jagstfeld i
Würtemberg, Sletten i Hohenzollern, og fremfor alle andre Stassfurt ved
Magdeburg; paa det førstnævnte Sted har Stensaltlaget en Tykkelse af 65—100
Fod; Schakterne ere bievne anlagte dybt under Neckars Overflade gjennem
Lag af Ler og Gibs; dette Arbejde blev kun muligt ved Anvendelse af meget
kraftige Dampmaskiner.
Stensaltbjergværket ved Stassfurt, som vi i det foregaaende have
havt Lejlighed til at nævne flere Gange, frembyder saa stor Interesse saavel
paa Grund af det store Udbytte, det giver, som fra et videnskabeligt
Synspunkt betragtet, at vi ville omtale det noget nærmere.
Den 3die April 1839 begyndte man i Nærheden af Stassfurt at bore
efter Salt, og i Juni 1843 stødte man paa det første saltførënde Lag i en
Dybde af 500 Fod; det egentlige Stensaltlag traf man dog først paa i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
