Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Sænkværker - Borehuller til Vinding af Stensalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆNKVÆRKER. BOREHULLER TIL VINDING AF STENSALT.
157
Dürrenberg fortjener at beses. Nedfarten sker gjennem en stærkt
skraanende Schakt, hvor der er bygget en Rutschbane saaledes som den, vi
have gjengivet i Fig. 39, Side 102. Man sætter sig paa en Skindpude, tager
en tyk Handske paa og griber fat om det Reb, der er anbragt langs ned ad
Rutschbanens højre Side, og afsted gaar det med betydelig Fart, indtil man
faa Øjeblikke efter standser ved Schaktens Bund, hvor en Dynge Hø tjener
til at tage imod Stødet. Vejen gaar snart gjennem snevre Gange, snart
gjennem højthvælvede Rum. Vi se Grubefolkene arbejde paa samme Maade som
i Bochnia, Pumperne knage, vi høre Vandet risle under os, og uafladeligt
falder der iskolde Vanddraaber ned fra Loftet. Vi ere nu i den tredie Schakt.
Skinnet fra en opfarende Grubearbejders Lampe giver os en Forestilling om
Schaktens Dybde. Endnu engang fare vi pilsnart ned ad en Rutschbane, der
er 240 Fod lang, og befinde os nu ved Indgangen til en ubeskrivelig smuk
Grubesal i Form af en Rotunde, hvis Vægge gnistre af de Saltkrystaller, der
ere indsprængte i dem, og under hvis Loft, der hænger en pragtfuld
Lysekrone, sammensat af Saltkrystal. Der bliver forevist en interessant Samling
forskjelligtfarvede Bjergsaltstykker og Redskaber, hvormed Romerne og de
gamle Tyskere arbejdede her, og man opfordrer os derpaa til at foretage en
lille Søtour. Vor Fører aabner en Dør, og foran os viser der sig et stort
Rum med høje Hvælvinger. En Sø med ganske roligt Vandspejl strækker
sig saa langt vi kunne se ved Lampernes svage Skin; vi stige ombord i et
Fartøj, der ligger og venter os, og som nu af en usynlig Kraft bliver trukket
over til Søens anden Bred.
I Saltbjerget ved Ischl ligger der tolv saadanne Saltvandsbassiner, det
ene højere end det andet; de ere selvfølgelig ikke et Værk af Naturen og
findes der ikke heller til Adspredelse for dem, der aflægge Besøg hernede; de
ere bievne anlagte til Udvinding af Stensaltet og ere ikke andet end gamle
Sænkværker. Paa et Stykke Skind ere vi komne ned i de mørke, udvadskede
Grotter; vi komme nu atter op til Dagens Lys paa en Hund; hvad en Hund
er, ved Læseren jo allerede.
Ogsaa ved Berchtesgaden i Bajern findes der betydelige Sænkværker,
der ere indrettede ganske som dem, vi nu have beskrevet. Det Saltvand,
man fremstiller der, bliver pumpet op af 9 Vandsøjlemaskiner og 5 Vandhjul
og ledet over Reichenball til Rosenheim. Rørledningen, der gaar over 14
Bjerge med en sammenlagt Højde af 3600 Fod, er omtrent 8 Mil lang. Ved
Reichenhall og Rosenheim er Brændslet billigt, medens det er meget dyrt ved
Berchtesgaden. Dette forklarer, hvorfor man har anlagt den lange Ledning,
der dog altid bliver billigere, end om man først skulde transportere Brændslet
til Berchtesgaden og derfra atter den færdige Vare.
Borehuller til Vinding af Stensalt anvendes navnlig ved Salzungen,
Arns-berg og andre Saliner i Thüringen, ved Wimpfen ved Neckar, ved Bex i
Schweiz og ved mange ungarske Saliner. Naar man ved anstillede
Boringsforsøg er kommen til nøje Kjendskab om Stensaltets Lejringsforhold,
an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
