Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Borehuller til Vinding af Stensalt - Statistiske Meddelelser med Hensyn til Saltproduktionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
STATISTISKE MEDDELELSER MED HENSYN TIL SALTPRODUKTIONEN.
bringer man et Borehul af 10—12 Tommers Vide ned til Saltlaget. Dette
Borehul beklædes indvendigt med et Trærør, i hvilket der anbringes en
Trykpumpe af Kobber, som virker paa Borehullets dybeste Punkt. Gjennem det
cylinderformede Mellemrum mellem Røret og Pumpen ledes der ferskt Vand
ned til Saltlaget; det opløser nu Salt, mættes dermed og pumpes derpaa op
gjennem Trykpumpen. Saltudvadskningen udføres saaledes, at saa vidt muligt
alt Saltet vindes, og at Solen bliver fordret op, naar den indeholder 27
Procent Salt. Kogningen foregaar dernæst paa sædvanlig Maade. Udvadskningen
bevirker imidlertid, at der i Aarenes Løb indtræffer Jordsammenstyrtninger,
idet de opløste Saltmassers Hængende falder ned. Fra Tid til anden maa
man derfor foretage nye Boringer.
T England drives der store Saliner for at finde en lønnende Anvendelse
for det meget daarlige Stenkul, der brydes i Nærheden. Saltkilderne vælde
frem fra Bjergarter, som tilhøre Stenkulsformationen, eller ogsaa anbringer
man Borehuller i de stensaltførende Lag. Man tilbereder saavel utørret Salt
til Brug for Sodafabrikationen som ogsaa renere Sorter til Brug for Bord og
Kjøkken.
Inden vi slutte maa vi endnu omtale en ejendommelig Saltvinding ved
Zwickau i Sachsen. Grubevandet i Stenkulsbjergværket Bürgerschaft
indeholder 4—5 Procent Salt. For at benytte dette lod den opfindsomme
Kemiker Fikentscher Vandet pumpe ind i store murede Bassiner, der blive
paavirkede af Ilden fra mange Stenkulskoaksovne ved at Flammerne slaa hen
over dem. Solen bliver rigtignok sort heraf, men tillige saa anriget, at den,
efterat være bleven klaret, med Fordel kan koges i Kjedler, der ligeledes
opvarmes af Flammerne fra Koaksovnene. Denne Tilvirkningsmaade er saa
billig, at et Centner af dette Salt, der meget vel kan anvendes ved Soda- og
Klorfabrikationen, kun koster 30—40 Øre.
Statistiske Meddelelser med Hensyn til Saltproduktionen.
England producerede i Aaret 1875: 41A Mili. Centner Stensalt.
24 à 25 — — Kogsalt.
Rusland — — 1874: U/io — — Stensalt.
43/s — — Salinesalt.
94/5 — — Salt fra Saltsøer.
Spanien og
Portugal — — 1874: 15 — — Sten- og Kogsalt.
Preussen — — 1876: l3/s — — Stensalt.
4^2 — — Kogsalt.
og desuden 39/io — — Kalisalte.
Østrig — — 6 — — Sten- og Kogsalt.
Italien — — 4 — — — - —
Anhalt — — 3à4 — — — . - —
Würtemberg — — l1^ — — — - —
B ajern — — 1 — — — - —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
