Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Borax og Borsyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
BORAX OG BORSYRE.
Bund, og hvorfra der hist og her opstiger Dampsøjler, der ere saa
mættede med salte og ætsende Stoffer, at de umuliggjøre ethvert Planteliv;
foruden Vand- og Borsyredampe udstøde de bestandigt virksomme, saakaldte
Soffioner ogsaa Dampe af Salmiak, Svovlbrinte, Kulsyre, Kvælstof, Klorjern,
Saltsyre og fri Klor.
Hvor en saadan Dampkanal træder frem til Jordens Overflade, fortætter
der sig endel af de nævnte Bestanddele, navnlig Vandet, og der danner sig
en Sump, en lille Lagune, hvis Vand er en mere eller mindre mættet
Opløsning af disse forskjellige Salte, og den hele Egn er bedækket med saadanne
Laguner. Soffionerne, der tidligere kun bleve betragtede som ødelæggende
for Landet, ere i Løbet af de sidste hundrede Aar bievne en Rigdomskilde
for Provinsen, ene og alene paa Grund af deres Indhold af Borsyre, som man
udskiller af dem og enten benytter som saadan eller forvandlet til Borax.
Borsyrens Forekomst i Toskanas Laguner blev i Aaret 1776 paavist
af Malcagni og Peter Hoffer. Udviklingen af den Industri, der skriver sig fra
denne Opdagelse, falder i fire Perioder. Først begyndte man vistnok flere
Gange paa*Vinding af Borsyre, men man opgav dog atter Forsøget af Mangel
paa Kapital og Indsigt. Dette varede omtrent 40 Aar. I Aaret 1818
anlagde den franske Grev Larderel sin efter ham opkaldte Fabrik paa Monte
Cerboli og kondenserede de borsyreholdige Vande ved kunstig Varme.
Omkostningerne ved denne Produktionsmethode vare naturligvis altfor betydelige
til at der kunde opnaas noget Udbytte i materiel Henseende, og Produktionen
holdt sig derfor indenfor ganske snevre Grænser; den overskred aldrig 180,000
Pund om Aaret. Først da man begyndte at anvende de hede Dampes
naturlige Varme til Borsyreopløsningens Koncentration, tog denne Industrigren et
virkeligt Opsving. Da der nu ikke længere krævedes Udgifter til Brændsel,
blev Arbejdet virkeligt lønnende, saaat der i Aaret 1839 allerede blev
udvundet 1,434,666 Pund Borsyre, i 1846 2 Millioner, i 1855 22/s Million og i
1857 SVs Million Pund. Den sidste Periode i denne Industrigren daterer sig
fra den italienske Professor Garreris Forslag at anlægge kunstige Soffioner.
Disse bestaa, som man vel allerede har gjættet, ikke i andet end Borehuller,
der gaa tilstrækkelig langt ned i den borsyreholdige Grund, altsaa artesiske
Brønde, om hvis Munding der danner sig en Lagune, saa snart der begynder
at vælde borsyreholdigt Vand frem. Den første Brønd af dette Slags blev
anlagt af Mauteri i Durvals Fabrik, og den gav allerede det første Aar (1854)
120,000 Pund Borsyre.
Disse Soffioner eller ejendommelige vulkanske Eftervirkninger føre
foruden Borsyre ogsaa andre Stoffer frem fra Jordens Indre, f. Ex. Sulfat af Kali,
Natron, Lithion, Ammoniak, Rubidium, Kalk, Magnesia, Lerjord, Jernilte, selv
organiske Stoffer, og det i en saadan Mængde, at Soffionerne i Omegnen af
Travale i Løbet af 24 Timer levere ikke mindre end 10,000 Pund faste Stoffer
og omtrent 300 Pund Borsyre.
I Kommunen Massa marittima i Toskana ligger Søen Monterotondo,
hvis Vand ligeledes er borsyreholdigt; tidligere da Nedbøren i hele Omegnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
