Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Borax og Borsyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORAX OG BORSYRE.
159
Borax og Borsyre. Saltvindingen giver os Lejlighed til at omtale
Vindingen af et andet interessant Stof, Bor syre, hvis Anvendelse er
mangesidig og betydelig tiltaget i de senere Aar. Af Borsyren fremstiller man
Borax, dobbelt borsurt Natron, hvis Egenskab i smeltet Tilstand at opløse
Metalilter og at danne gjennemsigtigf farvet Glas med dem, har bevirket, at
den i Kemien benyttes til at opdage og skjelne mellem de forskjellige
Metaller, i Glasfabrikationen navnlig til Fremstilling af kunstige Ædelstene, ved
Porcelæn- og Fajancefabrikationen som Glasurmiddel, paa det metallurgiske
Omraade som Flussmiddel o. s. v. Som Følge af sin kemiske Indvirkning paa
organiske Stoffer anvendes Borax ogsaa ved Tilberedning af Lim og Fernis,
i Stedet for Sæbe ved Rensning af Silke, i Kattuntrykkerierne ved Farvens
Fæstning, til Bevaring af Fødemidler, til Aseptin o. s. v.
Som et i Naturen færdigdannet Salt forekommer Borax opløst i Vandet
i adskillige Højlandssøer i Indien, Kina, Thibet (Søen Djasjilembo), paa Ceylon,
i Bolivia m. fl. Steder og har i lang Tid været en Handelsvare, Tinkal, der
er dannet ved Boraxsaltets Udkrystallisering ved Vandets Fordampning. Borax
forekommer i størst Mængde paa en Halvø i Kalifornien, c. 20 Mil Nord for
San Francisco. Midt paa et vulkansk Omraade findes her i Napadalen en
Sø, der hedder Kaysa eller Boraxsøen, hvis Udstrækning vexler meget efter
Aarenes forskjellige Tørhed. I Aaret 1863 var dens Længde omtrent 4000
Fod, Breden henimod 2000 Fod og Dybden i Gjennemsnit 3 Fod. Under
meget tørre Somre forsvinder Søen ganske. I Aaret 1856 blev det paavist,
at Vandet i denne Sø indeholdt Borax opløst, og senere opdagede man, at
der paa Søens Bund var aflejret en meget betydelig Mængde Borax i fast
Form. Selve Vandet indeholder saa meget Borax, at man f. Ex. i Aaret 1863
kunde faa 1 Pund krystalliseret Borax af 50 Potter Vand. Det betaler sig
imidlertid langt bedre at bearbejde Boraxafsætningen paa Søens Bund, hvor
det forekommer dels blandet med et blaaagtigt Slam, dels i Lag afvexlende
med dette. Det hele udgjør en Sammenhobning af meget smaa Krystaller,
men der forekommer dog ogsaa enkelte større Krystaller, som kunne være
2—3 Tommer lange og saa rene, at de kunne anvendes uden videre Behandling.
Boraxlaget bearbejdes paa den Maade, at der nedsænkes Jernkister i
Søen; Vandet pumpes derpaa ud af disse, og Bunden opgraves. Paa denne
Maade skal man daglig kunne optage 35 Centner raa Borax. Sandsynligvis
kunde dette Tal forhøjes betydeligt, da Laget, efter hvad man i Almindelighed
antager, er saa at sige uudtømmeligt.
Borsyren findes i Naturen forenet ikke blot med Natron som Tinkal
eller Borax, men ogsaa med Talkjord (Boracit, borsur Kalk) og adskillige
andre kemiske Stoffer. Den forekommer ogsaa i Havvandet.
Ved en meget høj Varmegrad bliver Borsyren luftformig, og herpaa
beror dens ejendommelige Forekomst i visse vulkanske Egne; den indeholdes
nemlig her i de Gasarter, der udstrømme fra Jordens Indre, og kan udvindes
af dem. De toskanske Maremmer ere navnlig bekjendte i denne Henseende;
det er vegetationsløse Landstrækninger, der ere bedækkede med vulkansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
