Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Indledende Bemærkninger - Dannelsen af de fossile Brændselsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. DANNELSEN AF DE FOSSILE BRÆNDSELSSTOFFER.
den egentlige faste Bestanddel. Det savnes aldrig. Selv i saadanne organiske
Foreninger, der kun indeholde to eller tre af de nævnte Grundstoffer, indtager
Kullet altid en Plads. Medens Ilt, Brint og Kvælstof i fri Tilstand ere
luftformige, er Kullet derimod i og for sig et fast Stof, og det er det, som giver
hele Organismen Fasthed og Sammenhold. Naar de døde Legemer opløses
ved Forraadnelse eller paa anden Maade, bliver der dog altid noget af Kullet
tilbage tilsidst.
Kullet er ogsaa i saa Henseende af største Betydning, som dej. udgjør
en uudtømmelig Kilde til Varme og Lys. Man kan have Ret til at sige, at
hver eneste Plante, selv den allermindste, under sin Udvikling opsparer et
Forraad af lyse og varme Solstraaler. Thi under Solstraalernes Indvirkning
forvandles Luftens Kulsyre i Planten ’til brændbart Kul, der, naar det senere
ved Forbrænding atter bliver forvandlet til Kulsyre, afgiver netop den samme
Mængde Lys og Varme, som Solens Straaler afgave, dengang Kulsyren
forvandledes til Kul.
I en vis Forstand kunne ogsaa alle Dyrelivets Næringsstoffer betragtes
som Brændselsmateriale. Lungerne ere den Ovn, hvori der uafladeligt
foregaar en Forbrænding af Blodet, der uophørligt ved Næringsmidlerne bliver
mættet med kulholdige Stoffer, og hvorfra Kulsyren udstrøinmer i Atmosfæren,
for derpaa atter at blive udskilt og forvandlet til Kul ved de Kræfter, der
virke i Plantelivet. Jordens Planter og Dyr staa saaledes uafladeligt i et
Afhængighedsforhold til hinanden: Dyrene vilde ikke kunne aande, naar ikke
Planterne stadigt adskilte Luftens Kulsyre i Kullet, som de optage, og i Ilten,
den egentlige Livsluft, som de atter afgive til Atmosfæren; Væxterne vilde
paa den anden Side føre et hensygnende Liv, naar ikke Luften ved Dyrenes
Aanding blev forsynet med en tilstrækkelig Mængde Kulsyre til Planternes
Forsyning’ med Kul. Af de levende Planter kan man udskille Kullet i sort
Tilstand, saaledes som Kulsvieren i sin Mile; men ogsaa i Naturen finde vi
næsten rent Kul, der er opkommet og dannet næsten ganske paa samme Maade.
Alle de fossile Brændselsstoffer, Tørv, Brunkul, Stenkul, Antracit, Asfalt,
Nafta, Bjergolie o. s. v. ere ikke andet end Levningerne af en længst
forsvunden Tids organiske Stoffer, der ved store Oversvømmelser ere komne til
at ligge snart mere, snart mindre dybt i de sedimentære Formationer.
Dannelsen af de fossile Brændselsstolfer. I Urskovene, i Moradserne og
paa høje skoVbevoxede Bjerge har man bedst Lejlighed til at iagttage,
hvorledes fossile Brændselsstoffer opkomme og uddannes. Naar vi nemlig
undersøge et vidt udbredt Kullag med dets overalt ensartede Struktur, maa vi snart
blive overtydede om, at det ikke altid har kunnet opstaa ved, at store Masser
af Træstammer tilfældigvis ere komne til at ligge Side, ved Side; thi saadanne
ere jo aldrig saa aldeles ranke og fuldstændigt cylindriske, at der ikke
nødvendigvis maatte blive Mellemrum mellem dem, og her maatte der da
efter-haanden have afsat sig Jord og Sand. Saadanne Lag af forkullede
Træstammer kan man finde i mange større og mindre Flod- og Sølejer eller i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
