Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Dannelsen af de fossile Brændselsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANNELSEN AF DE FOSSILE BRÆNDSELSSTOFFER. 167
Deltaerne, og overalt i de sedimentære Formationer forekomme de under Form
af enkelte let adskillelige Stammer eller Stubber m. m., der enten bestaa af
kulholdige bituminøse Stoffer, eller ogsaa helt forvandlede til forstenet Træ,
idet deres organiske Bestanddele ere gaaede fuldstændigt i Forraadnelse og
bievne gjennemtrængte af uorganiske Stoffer, saasom Kiselsyre. De danne
hvad man kalder undergaaet Skov. Kullagene forudsætte derimod en fortsat,
langsom Tilblivelsesmaade; som Udgangspunkt her kan man antage
forskjellige Sumpplanter, og som Overgange: Tørvdanuelser, Brunkul m. m. til Stenkul
og Antracit.
Tørven dannes navnlig af forskjellige Mosarter, især af Grenmos og
Hvidmos, men dernæst ogsaa af adskillige andre større og mindre Planter,
forudsat at de i det hele taget kunne leve i Moserne med deres sure
Humin-stoffer. Naar et Vandbassin bliver ganske dækket med et Lag Sumpplanter,
saasom Sphagnum o. 1., danner der sig den bedste Tørv, der kun bestaar af
Plantemudder. Dette er saaledes Tilfældet ved Neusiedlersee i Ungarn, paa
Hollands, Hannovers, Holstens, Preussens, Kurlands og Liflands Sletter, i
Nordrusland, Siberien og Nordamerika. Naar det Mosdække, der svømmer paa
et saadant Vand, er blevet 6à7 Fod tykt, voxer der Pile-, Gran- og
Birketræer paa det, og disses Rødder danne et saa stærkt Net- eller Fletværk i
Dækket, at det er i Stand til at bære Mennesker og Heste. Træerne voxe
lidt efter lidt op og danne en høj Skov; nogle af dem visne, andre blive
omstyrtede af Vinden, lægge sig paa Mosdækket og antage, efterhaanden som
Kjærnen raadner, en elliptisk og fladtrykt Form. I Tørvemosen dannes der
saaledes tynde Trælag, der bestandigt paany overdækkes med frodig Mosvæxt.
Medens Overfladen af Mosen saaledes uafladeligt fornyes, idet Atmosfæren
afgiver sin Kulsyreholdighed, afgaar der forneden saadanne Dele af Mosdækket,
som ere hendøde; de gaa tilbunds og danne med Sumpvandet en dyndagtig
Masse, der er rig paa Harpix og Garvestof, og som beskytter mod en hastig
Forraadnelse. Mosen, hvis Vægt tiltager efterhaanden som Trævegetationen
ovenpaa den bliver større, udpresser stadigt mere og mere Vand af denne
Bundmasse, og paa denne Maade danner der sig tilsidst et fast Tørveleje.
Mos, harpixholdige Grantræer, Lyngplanter med rigeligt Garvestof o. s. v.
ere de bedste Tørvdannelsesstoffer. Derfor forekomme Tørvemoser ogsaa saa
godt som udelukkende i den kolde og tempererede Zone. De Tørvelag, der
dannes paa denne Maade, ere skarpt begrænsede fra Underlaget (det
Liggende); de bestaa forneden af en jordagtig kullignende Dyndmasse, i hvilken
der — jo højere man kommer opad — findes mere og mere fast Træ. Paa
den allerede temmeligt udtørrede Overflade voxer der fremdeles Mos, Græs,
Bregner m. m. Naar nu alt dette ved en eller anden Naturbegivenhed bliver
dækket med Vand, Ler, Sand m. m., kan der — hvad der ofte er Tilfældet
— heraf dannes et Brunkulslag, der i sine øverste Partier indeholder en Masse
bituminøst Træ.
Det kan imidlertid ogsaa hænde, at der lægger sig et Mosdække paa
fugtige Steder i en skyggefuld Skov, og, efterhaanden som dette tiltager i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
