Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Dannelsen af de fossile Brændselsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
DANNELSEN AF DE FOSSILE BRÆNDSELSSTOFFER.
Overalt, hvor vi træffe paa fossile Kulaflejringer, finde vi Aftryk og
Forsteninger af de Planteformer, der have medvirket til Dannelsen af disse
Aflejringer. Jo ældre en Formation er, desto mere afvige de Dyr og Planter,
der ere karakteristiske for den, fra de Organismer, der nu leve paa Jorden.
I mange ældre Brunkulslag midt inde i Tyskland, og selv mere nordligt, ere
de nederste Lag dannede af en Træart, der ligner Kaneltræet, samt af
saa-danne Bregner og andre Plantefamilier, der nu kun forekomme i tropiske Lande.
Brunkullene tilhøre nærmest Tertiærformationen, der adskiller sig fra
de foregaaende ved sin Floras og Faunas store Formrigdom, og hvis
Naturforhold for saa vidt ere tydeligt beslægtede med Nutidens, som der allerede
dengang fandtes adskillige Dyr- og Plantearter, som ogsaa leve nutildags.
Saadanne Formationer, som ere ældre end de tertiære Dannelser, f. Ex.
Kvadersandstenen og Juraformationen, indeholde kun Arter, der nu ere uddøde, og,
gaar man endnu længere tilbage i Tiden, vise Stenkulsperiodens
Plante-levninger os, at Planteriget i hine længst forsvundne Dage udviklede sig under
ganske andre Forhold, specielt at en langt højere Grad af Varme samt den
større Fugtighed og Kulsyreholdighed, der udmærkede Luften, dengang
muliggjorde Dannelsen af Former, der nu aldeles savnes, og det i en Rigdom,
hvorom selv den frodigste Urskov nutildags end ikke tilnærmelsesvis kan give
os nogen Forestilling.
»Vor tætteste og frodigste Skov,« siger en tysk Geolog under
Beskrivelsen af Stenkulsformationen, »vilde — naar den blev sammenpresset til
Stenkul — danne en Kulfløts med næppe en halv Tommes Mægtighed-. Til
at danne en Fløts af 20 Fods Tykkelse vilde der medgaa mindst 500
Trægenerationer, som vilde udkræve mindst 50,000 Aar til deres Udvikling. Der
maatte altsaa være medgaaet uoverskuelige Rækker af Aar til med vore Skove
og Træarter at danne et Stenkulslag paa nogle Hundrede Fods Tykkelse.
Men det fugtige og varme Klimat, som dengang herskede paa Uroceanets flade
Øer, fremmede i ganske overordentlig Grad Udviklingen af Sigillarie-,
Cala-mit- og Bregneskovene, og vi maa derfor paa ingen Maade tro, at vi kunne
maale Stenkulsformationens Tid med den Tid, Træerne i vore egne Skove
behøve til deres Udvikling.«
Vi have tidligere vist, hvorledes Planterigets Produkter, efterhaanden
som deres gasformige Bestanddele forflygtiges, gaa over til at danne mere
kulholdige Stoffer, der kunne afgive Materiale til Tørvdannelser; vi have
endvidere sagt, at Tørv, der er dannet paa denne Maade, kan blive Brunkul,
og Brunkullet atter kan forvandles til Stenkul, naar Udskillelsesprocessen
fortsættes videre; men heraf maa man dog ingenlunde slutte, at alt Stenkul
nødvendigvis først har maattet være Brunkul, og endnu mindre er man deraf
berettiget til at antage, at Materialet til alle vore nuværende Stenkulsdannelser,
paa et vist Punkt af sin stadigt fremadskridende Forvandlingsproces, har
været fysisk og kemisk overensstemmende med, hvad vi nu kalde Brunkul.
Det egentlige Brunkul tilhører nemlig en vis bestemt geologisk Periode
og er bleven dannet af saadanne Planter og under saadanne Forhold i det hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
