Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Dannelsen af de fossile Brændselsstoffer - Brydningen af de fossile Brændselsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRYDNINGEN AF DE FOSSILE BRÆNDSELSSTOFFER. 177
I
Mange Steder ere Kulfløtserne derimod, ved Jordskorpens Hævninger
eller Sænkninger, bievne rokkede ud af deres oprindelige Leje. Mærkværdige
i denne Henseende ere Kulfløtserne i Belgien, mange Steder i England, i
Vogeserne, i Sydfrankrig og i Schwarzwald. Ofte er Sammenhænget mellem
de enkelte Dele af en Fløts bleven brudt. Man finder den bristet i flere
adskilte Stykker, eller ogsaa ere dens Lag bøjede, foldede eller forskudte paa
forskjellig Maade. Der er næppe nogen anden Formation, der har lidt saa store
Lagomvæltninger som netop Stenkulsformationen; navnlig ere de saakaldte
»Kastninger« mærkværdige; nogle af dem have kun bragt endel af
Stenkulslaget til at synke en Tomme eller to, andre have derimod medført en
Sænkning af adskillige hundrede Fod. Disse Kastninger ere meget ubehagelige for
Grubebryderen, da det ofte er meget vanskeligt og kostbart at finde
Fortsættelsen af en saaledes kastet Fløts.
Stenkuls formationen i egentlig Forstand har ganske vist faaet sit
Navn af de mange og rige Kulfløtser af meget forskjellig Alder, som den
indeholder, men man maa ikke derfor tro, at den overalt, hvor den optræder,
indeholder saadanne Fløtser. Thi, skjøndt den bedækker hele det nordlige
Rusland, hele Irland, en stor Del af England, Belgien, Tyskland og Alperne
i en Udstrækning af tilsammen 80,000 geogr. Kvadratmil, forekommer der dog
kun egentlige Stenkulslag paa omtrent 200 Kvadratmil heraf.
Blandt Europas yngre Dannelser er navnlig Juraformationen kulførende.
Herhen høre de skaanske Stenkulslag, ligesom dem ved Dnjester og Weser,
ved Fünfkirchen i Ungarn og ved Tiflis i Kaukasus. Ogsaa i Amerika og
Indien findes der Kul fra Liastiden. Helt oppe ved Norges nordligste Kyst
(paa Andøen) findes der Kul fra denne Periode. I Mährens og Østrigs endnu
yngre Kridtformation begynder Brunkullet og fortsættes derpaa gjennem hele
den tertiære Formation, hvor Landdannelser og Aflejringer af Ferskvand have
fundet Sted, hvorimod det aldeles ikke forekommer i den tertiære Tids
Aflejringer af Saltvand.
Brydningen af de fossile Brændselsstoffer. Om Tørveskjær er der ikke
meget at sige. Tørven skjæres eller graves under aaben Himmel.
Grubebrydning forekommer aldrig. Tørven er af meget forskjellig Beskaffenhed,
naar den skjæres; den gode, næsten ganske formuldnede Tørv er fed, blød og
glat at føle paa, uagtet den indeholder Stilke, Grene og andre træagtige
Plantelevninger, der endnu ikke ere aldeles forraadnede. Tørven skjæres i
firkantede Stykker og tørres, undertiden efter først at være bleven særlig
behandlet.
Dette værdifulde Brændselsstof, der findes i umaadelig Mængde udbredt
paa Jorden, har endnu i Almindelighed ikke vundet den Anerkjendelse, det
fortjener, og som vistnok ogsaa venter det, naar man, efterhaanden som
Kullagene opbruges, bliver nødt til at være betænkt paa andre billige
Brændselsstoffer.
Opfindelsernes Bog. IV.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
