Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Brydningen af de fossile Brændselsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
BRYDNINGEN AF DE FOSSILE BRÆNDSELSSTOFFER.
Naar Brunkullet ikke ligger dybt begravet underSand og Ler, skaffer
man sig det i Almindelighed ved Dagdrift, idet man nemlig først bortrydder
det Jordlag m. m., der ligger ovenpaa, og derpaa sænker sig nedad som ved
almindelig Strossedrift. Denne Arbejdsmaade anvendes i stor Maalestok i
Hessen ved Grossalmerode, ved Halle, Bitterfeld, Weissenfels, i mange Dele
af Sachsen, saasom ved Zittau og Wurzen; fremdeles ved Aussig, Teplitz,
Bilin, Karlsbad, Falkenau i Böhmen o. s. v. Allerede under et Sandlag, der
kun er 15—35 Fod tykt, har Brunkullet ofte en Mægtighed af 35—65 Fod.
Ovenpaa Fløtserne ligger der Træstammer begravne i Sandet. I selve
Kulmassen finder man undertiden utallige fladtrykte Træstykker, men den største
Del af den bestaar dog i Almindelighed af formuldnet Kul, der ofte er
fortættet til stenhaarde, blanke Masser (Begkul eller Gagat), der have meget
stor Lighed med Stenkul.
Naar en saadan Dagdrift fortsættes til en betydelig Dybde, maa det
Vand, som løber til, afledes gjennem Stoller eller pumpes op ved
Dampmaskiner. I mange Gruber af dette Sla,gs brydes der utroligt store Masser
Brunkul trods de daarlige Indretninger, der pleje at være et Særmærke for
dette Slags Drift. Brunkullet sælges dels som Brændsel, dels anvendes det
til Fremstilling af Parafin og Fotogen (Gasolie), hvortil der dog udkræves,
at Forkulnings- og Forraadnelsesprocessen er foregaaet til en vis Grad,
saaledes som Tilfældet navnlig er med det Brunkul, der findes ved Weissenfels
i Sachsen, ligesom ogsaa med adskillige böhmiske Kulsorter. Andre Slags
give derimod ved Destilleringen en saa ringe Mængde olieagtige Stoffer, at de
kun have Værdi som Brændsel. Men selv de Kulsorter, der bedst egne sig
dertil, give saa lidt Parafin og Fotogen, at Fremstillingen heraf kun kan betale
sig paa de Steder, hvor Brydningen er baade let og billig.
De böhmiske Brunkul brydes næsten overalt under aaben Himmel eller
ogsaa i mindre Schakter. Den Jordejer, der er berettiget til Kulbrydning,
anlægger ofte kun en simpel, brøndlignende Schakt, der mangen Gang kun
ganske skjødesløst bliver udklædt med Brædder, Tøndebaand, Riskviste o. 1.;
denne Schakt fører ned til Kullaget, hvor man da strax begynder at bryde
og vedbliver dermed, til Schakten en skjønne Dag styrter sammen. Ved denne
kunstløse Brydning gaar der naturligvis meget Kul tabt. Overalt bliver der
liggende store Partier af Laget, som ikke blive brudte; naar nu de
overliggende løse Jordlag styrte ned i de bearbejdede Rum, og der saaledes bliver
Adgang for Luft og Fugtighed, hænder det ofte, at Laget kommer i
Brand ved Selvantændelse. De böhmiske Bønder i Egnen omkring Aussig,
Teplitz og Bilin kunne imidlertid ved denne Brydningsmaade sælge Kullene
saa billigt, at et Centner ved Elben kun koster nogle faa Øre, Brunkul fra
denne Egn finder derfor ogsaa en meget vidtstrakt Anvendelse i Byerne langs
med Floden.
I saadanne Brunkulsfløtser, der tilhøre større Jordejere, eller som paa
den ene eller anden Maade, ved Kjøb, Forpagtning o. s. v.,-ere komne til at
danne et større Hele, foregaar Brydningen mere ordnet. Da Fløtsernes
Mæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
