Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Brydningen af de fossile Brændselsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRYDNINGEN AF DE FOSSILE BRÆNDSELSSTOFFER. STENKULLET. 179
tighed ofte er meget betydelig, sker Brydningen ikke sjeldent lagvis oppefra
nedefter; denne Brydningsmaade anvendes blandt andet ved Dorheim i
Wet-terau samt i Egnen omkring Habichtswald og Meissner i Kurhessen, hvor
Fløtserne have en Tykkelse af 35—100 Fod.
Først anlægges en Schakt, der forsynes med Pumpe- og Fordringsværk.
Fra denne Schakt anlægges der nu i alle Retninger Orter, som sættes i
Forbindelse med andre lodrette Schakter, der gjøre Tjeneste baade som
Luft-vexlings- og Fordringsschakter. Fra Fordringsorterne, der i Almindelighed
ere forsynede med Sporveje til Brug for Kærrerne (Hundene), udgaar der som
oftest en Mængde Sideorter, der skjære hverandre under rette Vinkler,
hvorved Fløtsen bliver inddelt i særlige store rektangulære Partier; disse brydes
derpaa det ene efter det andet, og Loftet maa under dette Arbejde stadigt
understøttes ved Stolper (pitprops), der anbringes for at hindre Indstyrtning.
Naar en Afdeling er bleven brudt færdig, slaar man saa mange Stolper bort,
som man kan, og lader Loftet styrte ned, hvorpaa man tager fat paa den
næste Afdeling. Efter et halvt eller et helt Aars Forløb har det nedstyrtede
Loft lagt sig fast og tætsluttende paa den underliggende Del af Fløtsen, der
endnu ikke er brudt. Brydningen af det næste Fløtskvadrat begynder
ligeledes med Inddrivning af Fordringsorter og Sideorter samt fortsættes ganske
paa samme Maade som tidligere beskrevet, og saaledes gaar Arbejdet videre
nedad, Lag for Lag, hvorved efterhaanden hele Kullejet bliver brudt. Ved
at Taget bestandigt synker dybere ned, danner der sig omsider en
Dagsænkning, som ofte forvandles til en større eller mindre Sø, naar det overliggende
Lag bestaar af vandtæt Ler.
Naar Brunkulsfløtserne ligge meget stejlt mod Horisonten — hvad der
f. Ex. er Tilfældet ved Le oben (Münzenberg), hvor der brydes Begkul, eller
ved Hering i Alperne — anvendes der Tagdrift. Man anlægger først en
Pumpe- og Fordringsschakt, anbringer Stoller og vedbliver med Arbejdet
nedefra opad, idet man i denne Retning bryder de Kulmasser, der findes
mellem Stollerne. Naar to eller flere Fløtser Tigge ovenpaa hverandre, tages
altid den øverste først, hvilken Brydningsmaade man end iøvrigt anvender.
Naar man begyndte med en underliggende Fløts, vilde den overliggende blive
værdiløs ved Tagets Nedstyrtning.
Stenkullet brydes sjeldent under aaben Himmel. I Polen, Schlesien,
Sydfrankrig og nogle Steder i Ruhregnen findes der saadanne Kulbrud, men
den Kulmængde, som vindes paa denne Maade, kan aldrig blive meget stor.
Da Stenkulsfløtserne, som Følge af deres Tilblivelse under langt tilbageliggende
geologiske Tider, i Almindelighed ligge dybt under Jordens Overflade, og da
der som oftest forekommer flere Fløtser over hverandre, kan man ikke
til-godegjøre dem fuldstændigt uden ved ordentlig Grubedrift.
Stenkulsgruber af meget stort Omfang findes i Rhinprovinsen og
West-phalen, ved Saarbrücken, ved Zwickau i Sachsen, i Schlesien, Böhmen og Mähren,
samt i Belgien, England og Sydfrankrig. Fig. 77 giver en Forestilling om
det Indre af en saadan Kulgrube og om det Liv, der rører sig der.
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
