Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Brydningen af de fossile Brændselsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRYDNINGEN AF DE FOSSILE BRÆNDSELSSTOFFER. STENKULLET.
181
og Tværorter m. m., men Stenkulsfløtserne ere dog af en saa ejendommelig
Natur, der er forskjellig fra de fleste Malmlags, at deres Bearbejdelse i
Almindelighed betinges af ganske andre Forhold. Fremfor alt er der noget, som
er karakteristisk for al Kulbrydning, og det er, at en forberedende
Undersøgelse altid maa gaa forud for enhver Brydning, forat man kan skaffe sig
Kundskab om Fløtsens Natur og Lejringsforhold; først da kan man være saa
temmelig sikker paa, at Kullaget er nogenlunde jevnt udbredt i en vis
Udstrækning. Alle Foranstaltninger, der træffes, saasom Anlægningen af
Schak-terne, Brydningsmaaden m. m. bero saaledes her mindre paa Tilfældigheder,
da næsten alle Omstændigheder have kunnet tages med i Beregningen fra
første Færd, medens Brydningen af de som oftest mere eller mindre
uregelmæssige Malmlag snarere kan betragtes som et uafladeligt fortsat
Forsøgsarbejde. Ligesom man udarbejder en nøjagtig Tegning, naar man skal opføre
en Bygning, saaledes bestemmer man ogsaa forud i alle Enkeltheder,
hvorledes Stenkulsgruben skal komme til at se ud, endnu førend det første
Spadestik er gjort. Naturligvis kan der ogsaa forekomme Uregelmæssigheder eller
Tilfældigheder i Kulgruberne, hvorved det bliver nødvendigt at forandre den
Plan for Bearbejdelsen, der oprindeligt var udkastet; men, naar de forekomme,
give de altid forøget Oplysning med Hensyn til Fløtsens virkelige Form og
Beskaffenhed, og saaledes samtidigt nyttige Anvisninger med Hensyn til den
Maade, hvorpaa Arbejdet rettest bør fortsættes.
Da fremdeles de Bjerglag, hvori Kulfløtserne findes, langt fra have den
Fasthed og Bæreevne, som de Urbjerge, hvori Malmerne hyppigst forekomme,
maa man her træffe andre Foranstaltninger til Betryggelse for Grubearbejdet,
hvad der iøvrigt allerede er nødvendigt paa Grund af den Lagform, hvorunder
Kullet forekommer. Den stadige Udvikling af giftige og farlige Luftarter
nød-vendiggjør en meget omhyggelig Ventilation, og de uhyre Masser »sort
Diamant«, der skulle skaffes op af en og samme Grube, stille derhos saa store
Krav til de Maskinkræfter, som skulle besørge Fordringen, at de mekaniske
Foranstaltninger, der maa træffes, blive ganske anderledes vidtløftige end dem,
man kan nøjes med ved Malmbrydningen i Almindelighed, dog med Undtagelse
af Brydningen af visse Jernmalmer.
Lige siden Stenkullet svang sig op til sin nuværende store
nationaløkonomiske Betydning, have ogsaa de Gruber, hvor det brydes, været den
bedste Skole for Grubebrydningskunsten i Almindelighed. Endnu kræver dog
den engelske Stenkulsdrift Aar efter Aar 1000, Preussens omtrent 300
Menneskeliv — og det med en sørgelig Uforanderlighed.
Stenkulsbrydningens Historie gaar meget langt tilbage i Tiden. Belgien,
der endnu bestandigt staar i forreste Række blandt de kulproducerende Lande,
kan rose sig af at have været denne Kæmpeindustris Vugge. Efter al
Sandsynlighed er der allerede i det 12te Aarhundrede bleven brudt Kul her efter
ordnet Plan.
Stenkullet og dets Egenskaber vare dog kjendte allerede langt tidligere,
men man havde dengang ikke Brug for dette Naturprodukt, og i selve
Eng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
