Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Brydningen af de fossile Brændselsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
BRYDNINGEN AF DE FOSSILE BRÆNDSELSSTOFFER. STENKULLET.
land synes der at være hengaaet temmeligt lang Tid, førend man fandt sig
opfordret til at følge det Exempel, der er givet paa den anden Side af
Kanalen. Endnu i det 14de Aarhundrede fandt Londons Kommunalraad for godt
at udfærdige en Forordning, der paa det strengeste forbød at benytte Stenkul
til Brændsel. Først fra Aaret 1740 begyndte man i England at anvende Kul
ved Jerntilvirkningen, som derved tog sit egentlige, mægtige Opsving. I Aaret
1719 udgav Strachey den ældste Beskrivelse af Englands Kulgruber, og i
Aaret 1778 udkom der en videnskabelig Afhandling af Withechurch, der
behandler Stenkulslagene som en selvstændig Formation. I Tyskland var der
dog allerede tidligere udkommet Afhandlinger af Lehmann (1756) og Füchsel
(1761), der bestemte Stenkulsformationens enkelte Afdelinger.
Den, der vil danne sig et Begreb om Beskaffenheden af dette Slags
Bjergværker, bør aflægge et Besøg i Gruberne ved Kladno i Böhmen.
Indlejret mellem hvid Sandsten og skraanende ned fra en Kiselskiferhøjde, der
skyder op fra dette Stenkulsbækken, og som bærer et stort Jernværk, ligger
der en Stenkulsfløts, som har en Tykkelse af indtil 40 Fod. Schakterne have
en Dybde af indtil 800 Fod. Vi lade den mægtige Dampmaskine besørge os
ned gjennem Fordringsschakten i en Kurv eller Kasse, der hænger i stærke
Jerntraadstove. Naar vi have naaet Bunden af Schakten, komme vi ind i et
Rum med høje Hvælvinger, herfra udgaa i Straaleform de vigtigste
Fordringsorter, der alle ere forsynede med Sporveje. Nær ved dette Rum, Fyldeorten,
som det kaldes, ligger Grubesmedien, hvor Arbejdsredskaberne blive udbedrede
og skærpede. Ved Siden af Smedien er der indmuret Dampkjedler, der
forsyne de mange Dampmaskiner, der paa forskjellige Steder af Gruben besørge
Kulfordringen. Det var en særdeles heldig Tanke at benytte Dampen nede i
Gruberne. Kullet, som behøves til Dampudviklingen, har man jo lige ved
Haanden, og selve Schakten gjør Tjeneste som Skorsten for at tilvejebringe
stærk Træk og hurtig Varmeudvikling. Forbrændingsprodukterne, der strømme
op gjennem Schakten, opvarme derhos den Luftsøjle, som findes der, og
herved fremkaldes der en saa stærk Lufttræk i hele Gruben, at der intetsteds
kan danne sig explosive Luftblandinger. I flere af Orterne er der endog en
saa stærk Blæst, at den maa søges dæmpet ved Anbringelse af Døre. De
smaa Fordringsmaskiner, der arbejde nede i Dybet, og som blive forsynede
med Damp gjennem lange Rørledninger, hente Kullene op fra de Tværorter,
der fortsættes langt ned i Fløtsens Dybde, og aflevere dem paa de vandrette
Sporveje, der føre til Fordringsschakten.
Kulbrydningen i disse Gruber sker etagevis, en Brydningsmaade, der
lettes meget ved Fløtsens egen Beskaffenhed. Den bestaar nemlig af 3 Lag,
der hvert har en Mægtighed af 10—17 Fod, og som adskilles ved
Sandstenslag, der have en Tykkelse af 1—3 Fod. Først brydes det øverste Kullag
ned til det første Sandstensleje; dernæst — efterat Loftet er styrtet ned og
har sat sig fast — tager man fat paa det andet, og endelig paa det nederste.
Paa nogle Punkter adskilles Kullagene af mægtigere Sandstenslejer og tabe
sig gradvis. Dette Kulbækkens sydlige Skraaning synes ikke at indeholde Kul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
