Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Brydningen af de fossile Brændselsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
BRYDNINGEN AF DE FOSSILE BRÆNDSELSSTOFFER. STENKULLET.
Man kan her se Fabriksskorstene i Tusindvis, og Landet er paakryds
og paatværs gjennemskaaret af Jernbaner, paa hvilke store Masser af Stenkul
transporteres til Hovedbanerne for derpaa at føres videre til Elben, Weser
og Rhinen. De westphalske Ruhrkul kunne endog i Godhed stilles ved Siden
af de allerbedste Kul, man kjender. Fløtserne ere talrige, og Brydningen
foregaar som oftest uden stor Vanskelighed, hvorfor Priserne ogsaa ere lave.
Paa Grund af deres Prisbillighed og den lette og kun lidet kostbare
Transport finde disse Kul Afsætning baade i Berlin og Hamborg, Nürnberg og
Amsterdam.
I Egnen omkring Dortmund, Bochum, Essen og Ruhrort ligge
Stenkulslagene skjulte under Kridtmergel, medens de ved Witten og Steele ligge lige
i Jordens Overflade; her foregaar Brydningen ogsaa lettere end paa de
førstnævnte Steder.
Hver enkelt Fløts giver i Almindelighed en forskjellig Kulsort, som
da efter sin særlige Beskaffenhed finder Anvendelse snart til Brændsel, snart
til Gasberedning o. s. v. Hvor Fløtserne have en plan Beliggenhed, indrettes
Arbejdet, ligesom i Schlesien og Böhmen, med kvadratisk Pilarbry dnin g.
Hvor de ligge mere skraat, driver man Fordringsorterne i skraa Retning mod
det Faldende. Disse Fordringsorter, hvor Vognene gaa med Last ned til
Læssepladsen ved Schakten og tomme op igjen, ere forsynede med
Bremse-indretninger og kaldes Bremsebjerg (Bremsedrift). Brydningen foregaar paa
den Maade, at der i det Liggende indhugges en Skram, der er flere Fod dyb,
hvorefter Kulbanken, der saaledes er løsnet forneden, nu ogsaa frigjøres
foroven; herved opnaar man at faa Kullet i overordentligt store Stykker. I
Stedet for at løskile Kullet anvender man ogsaa Krudt. Kullet transporteres
undertiden ved Hestekraft, men i Almindelighed trækkes eller skydes
Kærrerne dog af Mennesker.
Heste benyttes navnlig i Gruberne ved Creuzot, det bekjendte franske
Jernværk i Departementet Saöne-et-Loire. Hestene fordres ned, saaledes som
vi allerede have vist det i Fig. 71, Side 150, hvor vi talte om Saltværket
ved Vielitzka; ere de først komne ned i Kulgruberne, blive de der som oftest
til deres Død, eftersom det er forbundet med altfor store Vanskeligheder at
fordre dem op igjen til Jordens Overflade. Man maa imidlertid ikke tro, at
det underjordiske Ophold virker skadeligt paa Hestenes Velbefindende.
Tvert-imod have de det udmærket godt, og i Almindelighed opnaa de en højere
Alder end Hestene paa Jorden, vel nærmest som Følge af den Ensformighed,
der gjør sig gjældende hernede med Hensyn til Føde, Arbejde og Temperatur.
I Kulgruberne, hvor saa store Masser skulle fordres op gjennem en
og samme Schakt, kan man naturligvis ikke nøjes med at anvende Tønder til
Fordringen. Man anvender derfor de allerede omtalte Fordringsapparater, som
have været afbildede i Fig. 43—44, Side 106—107, der iøvrigt kunne være
indrettede paa forskjellig Maade. Naar der skal fordres Kul med dem, pleje
de at være indrettede saaledes, at de rumme flere Kærrer (Hunde), der vindes
op af Gruben og derpaa enten væltes over en stor, skraanende Kulharpe, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
