Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Brydningen af de fossile Brændselsstoffer - Statistiske Meddelelser med Hensyn til Kulproduktionen - Svenske Stenkul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STATISTISKE MEDDELELSER MED HENSYN TIL KULPRODUKTIONEN. SVENSKE STENKUL. 185
sorterer Kullene efter deres forskjellige Størrelse, eller ogsaa aflæsses
umiddelbart i Jernbanevognene, Af mange Schakter kan der daglig fordres 10,000
à 20,000 Centner.
Statistiske Meddelelser med Hensyn til Kulproduktionen. Øverst blandt de
kulproducerende Lande staar England, det tyske Rige (hvoraf Preussen
henved 9/io) og Nordamerika. Der blev brudt i
England 1875 2650 Millioner Centner Stenkul (à 50 Kilogram).
Preussen 1876 690 — — —
og 180 — — Brunkul.
Frankrig 1876 340 — — Stenkul.
Belgien 1873 315 — — —
Østrig 1876 236 — — — og Brunkul.
Nordamerika 1873 908 — — Stenkul og Antracit.
Produktionen er i den sidste Tid tiltaget stærkt. I England var den
f. Ex. i 1860 kun 1690 Mili. og i 1868 2100 Mili.; i Preussen 1862 270 Mili.
(80 Mili. Brunkul) og 1868 455 Miil. (112 Miil. Brunkul); i Nordamerika
1867 omtrent 525 Mili. Centner.
Ogsaa Rusland har betydelige Kulfelter, men de bearbejdes endnu
ikke synderlig; i 1874 blev der kun vundet 26 Mili. Centner Kul.
Hele Jordens Kulproduktion er for 1874 anslaaet til 5200 Miil. Cent.,
hvoraf 80 p. C. i Europa, 16 p. C. i Nordamerika, og^for 1876 til 5700 Mili.
Centner.
En saa uhyre og saa hurtigt voxende Kulbrydning har naturligvis havt
til Følge, at man ikke uden Bekymring har rejst det Spørgsmaal, hvor længe
Jordens Kulforraad vil kunne strække til, naar Forbruget vedbliver at tiltage
saaledes som hidtil.
Det er ikke muligt at give noget nøjagtigt Svar herpaa; thi vistnok
har man anstillet omhyggelige Undersøgelser og Beregninger i saa Henseende
for en stor Mængde Kulfløtsers Vedkommende, men paa den anden Side er
der ogsaa mange Kulfelter, som slet ikke ere bievne undersøgte eller hvor
Undersøgelsen ialtfald er bleven foretaget med stor Skjødesløshed. I det
britiske Rige ere Forholdene bedre kjendte; antager man, at en Kulbrydning
efter den nuværende Maalestok ikke kan udføres til større Dybde end
omtrent 4000 Fod, kan den Kulmasse, som der endnu var tilbage i Aaret 1859,
anslaas til 1,600,000 Millioner Centner, der kunde være forbrugte efter faa
xA.arhundreders Forløb. Hvor omhyggeligt dette Slags Beregninger end
foretages, kan der dog indvendes meget mod deres Paalidelighed, og vi behøve
vel ikke at være saa meget ængstelige for, at den underjordiske Kulrigdom
saa snart skal ophøre. Alene Nordamerikas Kulfelter indtage et mange Gange
større Omraade end Englands, og de gjemme Forraad for lange Tider.
Svenske Stenkul. Det kan endnu ikke afgjøres, om de betydelige
Stenkulslag, der i den senere Tid ere bievne opdagede i Skaane, kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
