Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Svenske Stenkul - Exploderende Gasarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EXPLODERENDE GASARTER.
187
For at tilvejebringe tilstrækkelig Ventilation er der tændt Baal paa
Bunden af to Schakter, igjennem hvilke der saaledes stadigt gaar en varm
Luftstrøm, medens kold Luft suges ned gjennem to andre Schakter. Ved
Dørre, der ere anbragte hist og her i Orterne, ledes den friske Luftstrøm
gjennem de Dele af Gruben, der ere under Bearbejdelse. Exploderende
Gasarter forekomme aldrig her.
Exploderende Gasarter. Vi have allerede omtalt, at Naturen, dengang
den begravede Forverdenens Planter, derved indledede en kemisk Proces, der
ved at fjerne Planternes luftformige Bestanddele stræber at fremstille Kullet
i en stadigt renere .form, og at denne kemiske Virksomhed endnu bestandigt
foregaar i de fleste fossile Kullag.
Kemikeren Regnault har ad kemisk Vej undersøgt forskjellige Slags
Stenkul og fundet, at de vare sammensatte paa følgende Maade:
Kul. Brint. Ilt og Kvælstof. Askebestanddele.
Bagekul . . 81,71—89,5o°/o 4,83—5,66 % 4,29— 9,12% l,oo— 5,23°/o.
Sinterkul. . 75,38—87,72 - 4,79—5,29 - 9,02—11,75 - 0,28—11,86 -
Sandkul . . 63,28—76,84 - 4,35 -5,79 - 13,17—17,91 - 0,89—19,20 -
I Bagekullet er Processen videre fremskreden end i Sandkullet, hvor
der, ifølge Regnaults Undersøgelser, findes 17,52 og 23,7 Procent gasformige
Bestanddele. I intet af de fossile Slags Stenkul kan denne Forvandling dog
betragtes som afsluttet; at det virkelig forholder sig saaledes, kan man bedst
se af den Omstændighed, at der i Stenkulsgruberne næsten uafladeligt trænger
Gas frem af Fløtserne, og denne Gas kan umuligt have nogen anden
Oprindelse end de organiske Bestanddele i de Planter, der ere bievne forvandlede
til Kul, og den maa ved den meget langsomt fremskridende kemiske
Opløsning og som Følge af sin flygtige Natur skille sig fra det faste Kul eller kun
være i Stand til at bringe en mindre Del af det til at følge med. Der er al
Anledning til at tro, at ogsaa Sandkullet i Tidernes Løb bestandigt vil
udskille mere af sine gasformige Stoffer, Ilt, Brint og Kvælstof, samt vedblivende
uddrive ilt-, brint- og kvælstofholdige Luftarter, saa længe der endnu findes
noget af disse Stoffer i det. Men, som allerede sagt, følger der ogsaa en
Del af Kullet med, forenet med Brint til en brændbar Luftart, Sump- eller
Grubegas, der kan give Anledning til de forfærdeligste Ulykker, naar den
optræder i Gruberne i større Mængde.
Dels er nemlig Grubegassen aldeles uskikket til Indaanding og i højeste
Grad giftig for Mennesker og Dyr, som opholde sig i en Luft, der er svanger
hermed, dels er den meget let antændelig og exploderer med ubeskrivelig
Voldsomhed, naar den, blandet med atmosfærisk Luft, kommer i Berøring
med Ild. Da der altid er Mulighed for at denne Luftart — der forholder sig
ganske som Knaldgas, en Blanding af Ilt og Brint — kan udvikle sig i
enhver Kulgrube, og Grubelamper overalt kunne bevirke en Antændelse, vil det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
