Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Exploderende Gasarter - Grubebrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EXPLODERENDE GASARTER. GRUBEBRAND.
189
346 Mennesker beskjæftigede i Gruben. Uagtet den overhængende Fare, der
var forbundet med Nedstigningen i det brændende Svælg, var der dog tre
modige Arbejdere, som besluttede at vove Livet paa et Forsøg paa at frelse
nogle af Kammeraterne. Efter utrolige Anstrengelser lykkedes det dem at
komme ned til Bunden af Schakten, i hvis umiddelbare Nærhed de fandt 81
Arbejdere, gamle og unge, der vare halvdøde af Skræk, og alle havde
modtaget mere eller mindre alvorlige Brandsaar. Disse 81 vare de eneste
Mennesker, som bleve frelste; de øvrige 265 var det ikke muligt at redde. I
Grubens Stalde var der 60 Heste, hvoraf det lykkedes at redde 2. Gruben
havde en Dybde af mere end 1200 Fod. Arbejderne, der vare beskjæftigede
her, vare inddelte i Skifter paa 300—400 Mand; det Skifte, som var nede i
Gruben i det Øjeblik Ulykken indtraf, havde arbejdet siden Klokken 6 om
Morgenen og skulde afløses Klokken 12. — Da man omsider havde overtydet
sig om, at ethvert videre Redningsforsøg vilde være aldeles unyttigt,
besluttede man sig til at fylde Gruben med Vand for om muligt at slukke Ilden og
derved forhindre videre Katastrofer: en nærliggende Strøm blev ledet hen til
Gruben og styrtet ned i den. Imidlertid vedblev Ilden at udbrede sig i alle
Retninger, og man er ikke engang endnu (November) sikker paa, at Branden
er slukket. Arbejderne i de omliggende Gruber have nægtet at stige ned
af Frygt for at Ilden skal foranledige lignende Katastrofer ved at bryde
ind i disse.
Vi have ovenfor udtalt, at saadanne rædselsfulde Ulykker i de
allerfleste Tilfælde skyldes en høj Grad af Uforsigtighed fra Arbejdernes Side.
Som et enkelt Exempel herpaa ville vi anføre, hvad der i Aaret 1844 tildrog
sig i Stenkulsgruben Picquerey. En Arbejder, som lagde Mærke til, at
Grubegassen brændte inde i hans Sikkerhedslampe, kastede denne voldsomt fra sig.
Herved blev Jerntraadsfletningen,. der omgiver Flammen, beskadiget, og
Grubegassen i det paagjældende Arbejdsrum exploderede, hvorved 29 Mennesker
tilsatte Livet.
Hvor Ventilationen i en Grube er som den bør være, og hvor
Arbejderne iagttage den nødvendige Forsigtighed med deres Lamper, kan der ikke
ret vel finde nogen Explosion Sted.
Grubebrand. Det vil let kunne indses, at et saa brændbart Stof som
fossilt Kul er meget udsat for at komme i Brand enten af den ene eller den
anden Grund. En saadan Antændelse kan ske enten ved blot Uforsigtighed
fra Arbejdernes Side, eller efter en Grubegasexplosion; men den kan ogsaa
opstaa ved den stærke Varme, der fremkommer som Følge af en livlig kemisk
Naturproces, der dog som oftest kun kan foregaa under Medvirkning af den
atmosfæriske Luft. Naar en Grube altsaa er kommen i Brand ved
Selvantændelse, ere Forholdene i Almindelighed saaledes, at Forbrændingen
vedligeholdes ved bestandigt tilstrømmende Ilt; selv om Forbrændingen ikke
fore-gaar med en klar Lue, men kun saaledes, at der udvikles en tilstrækkeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
