- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
192

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - II. Petroleum og Stenolierne - Slamvulkaner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vinding af de fossile Brændselsstoffer.

II. Petroleum og Stenolierne.

V i komme nu til de vigtige flydende Brændsels- og Belysningsemner.
Det er nødvendigt, at vi først orientere os i deres Navne og Udseende, altsaa
Nafta, Petroleum, Bjergtjæren ligetil Asfalten o. s. v.

Nafta (86 p. C. Kulstof, 14 p. C. Brint), Stenolie eller Jordolie
eller Petroleum samt Bjergtjære (tilsammen med et Navn Bituraen) ere
flydende, brændbare, lettere end Vand, indeholde Kulstof, Brint (Ilt). Man
kan kortest adskille dem saaledes: Nafta er den fuldkommen vandklare og
tyndflydende, Stenolie er den gule, endnu letflydende, Bjergtjære er den
brune, sejgflydende. Eftersom Olien indeholder mere eller mindre Tjære
opløst er den forskjelligt farvet, har forskjellige Egenskaber og ulige Værd.

Forekomsten. Disse Produkter fremvælde nogle Steder i
gammelvulkanske Egne sammen med Vand, ved en Destillationsproces i Jordens Indre.
(Baku ved det kaspiske Hav, Trinidad, Kuba). Fra ikke vulkanske Egne kjendes
rige Forekomster, saaledes i Pennsylvanien i Nordamerika, hvor man, siden
de første Borehuller sattes 1860, udvinder en stoi Mængde Petroleum for
Handelen, videre i Kanada og Galicien.

Asfalt (76 p. C. Kulstof, 7 p. C. Brint, 13 p. C. Ilt, 4 p. C. Aske)
eller Jordbeg kaldes den stivnede Bjergtjære. En lille Prøve, holdt for
Ilden drypper; fast, har muslet Brud, er giindsende, begsort, kun ringe
Haard-hed; dens Vægtfylde er 1,2; den forekommer som Stenolierne. Den er
etKjende-tegn paa disse, saasom den er fremgaaet af Stenoliens Forvandling i de øvre
Dyb. Hyppig ved det døde Hav og Trinidad. Ogsaa paa Gange ledsaget af
Svovlkis og Kalkspat (Westphalen).

De flydende brændbare Stoffer ville vi — for at lære dem at kjende —
først og fremmest opsøge ved Slamvulkanerne og ved den berømte hellige Ild
hos Ildtilbederne.

Slamvulkaner. Paa de geologiske Kort over Europa er der gjerne aflagt
nogle smaa Felt som Slamvulkaner i Kaukasus, nemlig 1 Felt ved Baku —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free