Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - II. Petroleum og Stenolierne - Slamvulkaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAMVULKANER. 193
just i den Spids som Fastlandet her udstrækker i det kaspiske Havs vestre
Bred, nøje i Fortsættelsen af Kaukasuskjæden selv — og 1 Felt i det Indre,
■just i Centrum af Kaukasus.
Slamvulkaner — som engang vare noget omtvistede; man vilde
bortforklare dem med at antage stærke Regnskyl under almindelige Udbrud o. s. v.
— ere her tilstede, virksomme den Dag idag, og de have drevet deres Spil
fra fjerne Tider. Det er Fremkomsten af en lille Slamø, Kumani, 1861 i det
kaspiske Hav, som vi skylde Offentliggj øreisen af Abichs Undersøgelser tidligere
og ved denne Lejlighed angaaende Slamvulkaner.
Efter et foregaaende Jordskjælv i April, sporedes atter et, som det
synes med Øens Fremkomst samtidigt Jordskjælv den 12te Maj 1861, og den,
der ledede Oplodningen i det kaspiske Hav beretter samme Maaned om sit
Besøg paa en forhen ikke tilstedeværende 0 — Kumani. Her var før efter
Kortet en undersøisk Banke paa 1 Favns Dybde. Nu var der en lille lav
0, kun 18 Fod høj, kredsformet, med et Tværsnit af 45 Favne. Man fandt
den ved Besøget bestaaende af Lerskorper, sejge og endnu hede. Abich,
som besøgte Øen i Juni, havde iagttaget to Dele: en Rand med hævet Søgrund
i noget itubrækket Tilstand, og en Eruptivmasse, nu allerede kold, med en
Overflade som lignede sejgtflydende Lavas Former.
I Anledning af dette nye Udbrud i denne for sine Slamvulkaner alt
længst vel bekjendte Egn blev der foretaget nye Oplodninger og Triangulering.
Det viser sig, at den nye lille Slamvulkan eller Øen nøje befinder sig i de
ved ældre Slamvulkaners Beliggenhed bestemte Linie, der ogsaa kan fortsættes
og trækkes paa Søbunden ved tilstedeværende Banker. Ved Sammenligning
med Kortet fra 1830 fandtes tillige, at Kystens Linier vare mærkeligt
fremskredne, saaledes at navnlig en nærliggende Slamvulkanrække, Bandovan’s,
som før dannede et Rev eller Forbjerg, nu tegnede en Ryg paa Strandsletten.
Den nydannede 0 havde ikke lang Tilværelse. Juni 1861 ragede den
kun 6 Fod op, i November var den forsvundet paa 2 Fods sumpige Dyb, og
1863 loddedes 12—13 Fod ned til Grunden.
Men de mange nærliggende, ved et Rudesystem af Linier nøje forbundne
Slamvulkaner kunde granskes, og Abich har givet nøje Skildringer ledsagede
af Undersøgelser i alle Retninger.
Slamvulkanerne ere opførte efter samme Mønster; man ser endel af
den oprindelige Grundvold eller Bygning, som var forhaanden, og dernæst den
udbrudte Slammasse.
Den største af disse Øvulkaner er Bulla, den er langagtig oval med
Tværsnit paa 4550 og 8050 Fod. Den viste to Kratere; fra det ene var en
Slamstrøm udvæltet 1200 Fod bred, i den anden bevægedes flydende Slam,
bruntfarvet af Nafta, regelmæssig op og ned under puffende Gasudvikling.
Om Udbrudet af Bulla findes en Beretning af Øjenvidner, Fiskere, som
dengang, Marts 1857, befandt sig i Nærheden: først en Explosion, dernæst en
høj Ildsøjle, ledsaget af en Sky, som lod en stor Mængde smaa Kugler regne
ned rundt omkring. Tilsidst foer Flammen op som en Kugle. Hine smaa Kugler
Opfindelsernes Bog. IV.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
