Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - II. Petroleum og Stenolierne - Naftakilder - Jordolie. Petroleumsboringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDOLIE. PETROLEUMSBORINGER. 195
for en nys anlagt Petroleumsfabriks Mure. Kokereff har nemlig her en Fabrik,
der benytter de samme Udstrømninger. I Klostergaarden slaa flere Blus af
den evige Ild op fra Jorden. Man har gjort talrige Boreforsøg i denne Egn,
og det synes, som om Nafta er samlet i Sandsten, der træffes i forskjellige
Niveau’er under Grunden. Stederne angive sig oventil i Dagen ved Kir.
Jordolie. Petroleumsboringer. Medens disse Forsøg med at tilgodegjøre
de fra umindelige Tider bekjendte Naftaudstrømninger ved Baku endnu ere
ganske nye, have, som bekjendt, de store opborede Fund af lignende Emner
i Nordamerika allerede bragt en Mængde Petroleum ind paa Handelsmarkedet,
som fremdeles forsynes derfra. Vi forbigaa derfor de i Forhold hertil mindre
betydelige Forekomster af forskjelligt Slags i Dalmatien, Ungarn, Galicien o. s. v.
og vende os til de amerikanske Petroleumsforekomster.
Bjergmester Paul Quale skriver fra en Rejse gjennem den berømte
Olieregion i Pennsylvanien, August 1876:
»Naar man fra Filadelfia ad Jernbanen drager vestover, vil man blandt
de mangfoldige Tog, som suse forbi, ikke kunne undgaa at lægge Mærke
til lange Godstog, hvori enhver Vogn er belæsset med en stor hvidmalet
Jernbeholder — en horisontal Cylinder med konvexe Endeflader og oventil
med en kort vertikal Cylinder med fladt Laag —, der i Farten let kan tages
for en Dampkjedel; man vil dog snart faa at vide, at det ikke er
Damp-kjedler, men at disse store Beholdere, der rumme c. 18,350 Potter*),
benyttes til at transportere Jordolien fra Petroleumskilderne i det vestlige af
Pennsylvanien ned til Udførselshavnene ved Kysten; jo mere man nærmer sig
Pittsburg, desto hyppigere blive disse Olietog, og, har man endelig passeret
Pittsburg og tager ad Jernbanen nordover langs Alleghanyfloden, er man i
»the oil region«, hvor slige Tog træffes i det uendelige. Strax efter at have
forladt Pittsburg vil man vel ogsaa af og til faa Øje paa luftigt
sammentømrede, firkantede, mod Toppen lidt sammenløbende Stilladser, der rage
60—80 Fod i Vejret, og som, eftersom man avancerer nordover, tiltage
hurtigt i Antal; man ser disse saakaldte »derricks« paa begge Sider af og lige
ved Skinnegangen, nede ved Flodbredden, ja selv ude i Floden, opefter
Dalsiderne og oppe paa de højeste Aase, overalt, flere Steder i saa tætte Klynger,
at de danne formelige Smaaskove. Disse Stilladser, der hører med blandt
Apparaterne til Boring af artesiske Brønde, og som, naar de engang ere
opsatte, ikke mere nedrives, betegne de Steder, hvor der bores ellei’ har været
boret efter Olie, og give Landskabet et ganske særeget Præg. — Langs efter
Aassiderne løbe lange Ledninger af 2 Tommers Jernrør, der udmunde i
Beholdere — »tanks« — af Jernplader, fulde af en grønlig, brun, tranlignende
Vædske, eller forsvinde indenfor Plankeværket om en stor osende Fabrik,
som ved den stramme Lugt, den udbreder, tydeligt nok fortæller, at den
be-skjæftiger sig med at raffinere den raa Jordolie, der gjennem de nævnte
Rør
*) 85 Barreis à 42 Gallons; 1 Gallon lig noget over 5 Potter.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
