Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - II. Petroleum og Stenolierne - Slamvulkaner - Naftakilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
SLAMVULKANER. NAFTAKILDER.
bleve opsamlede; de vare af Størrelse som Bønner og bestode af lysegraat
porøst Slam, med en tynd Skorpe af ufuldkommen smeltet, grønlig Glasmasse.
Udbruddet varede 3/a Time.
Større Maal udmærke Slamvulkanerne paa Landjorden. Den største
er Otmann-boss, ikke særdeles fjernt fra Baku. Abich maalte dens Højde til
1379 Fod, Kraterets Tværmaal 1200 Fod. Som ved alle Slamvulkanerne,
adskiller man ogsaa her en Underbygning fra Eruptionsmassen. Dette Krater
havde Udbrud i 1854. Et Øjevidne skildrer dette, fortællende, at det sorte,
sejge Slam hævedes i en Pukkel; denne brast og udspyede Slam omkring Stedet.
Udbruddet varede 3 Timer. Abich besøgte det smukke Krater og
sammenligner det med Billedet af Maanekraterne. Den ydre Krans omfattede 6
mindre og mindre inden i sig, der adskiltes ved dybe Mellemrum ligesom
Fæstningsgrave — thi der stod delvis Vand i Mellemrummene; og i Midten var
der en 12 Fod høj Kegle med en Aabning af 4 Fod i Tværsnit, og af denne
puffede Gasblærer sejgt Slam op.
Grundlaget for Otmann-boss er to Etager: den ældste, 3 —400 Fod eng.,
er Lermergel med Gibskrystaller og sandig Skifer; den yngre er kalkrig og
sandig Mergel med Muslinger fra en ældre kaspisk Tid — øverst Kalksten med
uddøde Cardium- og Mytilus-Arter — dernæst ogsaa med den ægte Mytilus
polymorfus fra Nutiden.
Otmann-boss viser sig altsaa som en anselig Vulkandom paa et Plateau
af 1000 Fods Højde, selv ragende op til 1379 Fods Højde. Den er beliggende
i en Synklinal. Vulkandomens Masse beregnes af Abich til Vs af
Vesuv-keglen. Omkring i det Ydre gaa Revner ned, som de atmosfæriske Vande
have gravet i Tidernes Løb. Herved kommer det Indre tilsyne — altid den
samme Brudstykkemasse — men undertiden med større Brudstykke af Sandsten
med Kalkspataarer og Svovlkis o. s. v.
Naftakilder. Om Naftakilderne i Baku giver den russiske Geolog
Traut-schold Underretning fra sit Besøg der 1834. Halvøen Apscheron er ikke høj,
har en gulagtig Jordbund. Trautschold bekræfter, at brændbar Kulbrint optræder
ved alle Slamvulkanerne paa Halvøen, og tilligemed den findes i Reglen ogsaa
Nafta. Paa Slamvulkanernes Saltvand ligger der ligesom et Laag af
tyk-flydende brun Nafta, og, naar Vandet strømmer over, bedækkes Omgivelserne
med en harpixagtig sort Masse. Aflejringer af denne kunne nogle Steder naa
en Tykkelse af flere Fod. Tartarerne kalde saadan (Asfalt) Masse Kir. Den
er en i Luften fortættet Nafta. Kir bruges som Brændselsmateriale, og i
Baku til Tagdækning. Naar Kir i længere Tid har været udsat for Luften,
bliver den haard og graa og ligner da i den Grad Sandstensklippen, som
omgiver den, at man først overbevises om Forskjellen ved at slaa med Hammeren.
Især er i denne Egn Surachanydistriktet udmærket ved sin Rigdom paa
brændbare Gasarter. Her ligger mellem Baku og Halvøens Spids
Ildtilbedernes Kloster Ataschkja. Helligdommen bevogtedes, da Trautschold besøgte
Stedet, kun af en indisk Munk, og Indgangen til Klostret befinder sig
inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
