Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - II. Petroleum og Stenolierne - Jordolie. Petroleumsboringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
JORDOLIE. PETROLEUMSRORINGER.
Paa min Rejse gjennem Olieregionen opholdt jeg mig i Titusville en
Eftermiddag, som jeg benyttede til et Besøg ved de nærmeste Oliebrønde og
i et stort Rafineri, der laa lige ved Stationen. Byen, der var 10 Aar gammel
og sagdes at have 10—12,000 Indbyggere, havde for Resten intet Interessant
at fremvise. Som alle Oliebyer var Alt her gjennemtrængt af den for en
Fremmed i alt Fald ubehagelige Lugt fra Destillationsfabrikerne, hvoraf dog
ikke Stedets Beboere syntes at afficeres; maaske trøste de sig med, at ogsaa
Dunsten af Petroleum efter Sigende skal være et Præservativmiddel mod Gigt.
De nævnte Brønde laa paa en Aas et Par eng. Mil Nordvest for Byen;
der fandtes en hel Klynge af dem, nogle havde aldrig givet Olie, vare altsaa
»dry holes«; andre havde før givet Olie, men vare nu tømte; endel producerede
fremdeles Olie, og en var netop under Boring. Anlæget til en saadan
Brøndboring tager ikke stor Plads, Apparaterne ere meget simple, og Kapitaludlæget
ikke synderlig stort. Da Boringsmethoden er ens overalt i Olieregionen, vil
det være nok at beskrive Fremgangsmaaden ved denne ene Brønd.
Opsynsmanden fortalte, at det søgte olieførende Lag — »the third sand«, hvorom
mere senere — paa dette Sted laa 850 à 900 Fod under Dagen, og oplyste,
at Arbejdet med at bore et saa dybt Hul vilde tage mellem 5 og 7 Uger og
koste 5—7000 Dollars. Arbejdet foregik paa følgende Maade: Under et Skur
var opstillet en lille Dampmaskine med horisontal Cylinder, hvis Stempel ved
en Plejlstang bevægede en Krumtap, der ved et Led var forbundet med den
ene Ende af en horisontal Vægtstang, i hvis anden Ende Boreapparaterne
vare ophængte; for hver Omdrejning af Krumtappen løftedes altsaa Boret op
og faldt ned igjen af sin egen Tyngde. Boreapparaterne bestod af et vel 900
Fod langt Tov af Manillahamp, der var oprullet paa et Slags Vinde eller
Spil og derfra løb over en i Toppen af det omtalte Stillads — the derrick —
befæstet stor Tridse. I den fra Tridsen frit nedhængende Ende af Tovet var
da det egentlige Bor fæstet; det bestod af følgende Dele nedenfra opad: et
kort Borestykke, der nederst endte som et almindeligt Mejselbor med krummet
konvex Eg, et længere Jernstykke, der syntes at tjene til at styre Boret, et
Lænkeled, et kortere Led alene tjenende til yderligere at forøge Vægten af
det Hele og øverst et opad spaltet Jernstykke, hvori Enden af Tovet var
fastklemt eller fastnaglet. Tovet med det deri hængende Boreapparat var
ved et eget Slags Klemme- og Hvirvelindretning saaledes ophængt i Enden
af den .omtalte horisontale Vægtstang, at hele Apparatet for hvert Stød kunde
drejes lidt — snart til den ene og snart til den anden Side, forat det
oprullede Tov ikke skulde tvinges for meget til den ene Side — og desuden sænkes,
eftersom Boret arbejdede sig ned i Bjerget. Naar man havde boret et
passende Stykke, løftedes Apparatet ud af Hullet ved Hjælp af det omtalte Spil;
en lang hul Jerncylinder, i hvis Bund var anbragt en Ventil, der aabnede
sig opad, firedes ned i Hullet og hejsedes op igjen, efterat have fyldt sig med
Boremel og Vand, som paa denne Maade blev skaffet ud af Hullet;
Mejselboret blev derpaa afskruet, og et andet Borestykke med større Diameter og
med Eg, som et Slags Kronbor, paaskruet, hvorefter Boreapparatet atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>