Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - II. Petroleum og Stenolierne - Jordolie. Petroleumsboringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDOLIE. PETROLEUMSBORINGER.
201
sattes i Bevægelse; herved blev Hullet udvidet til den forønskede Vide og
tillige fuldkommen rundt; Boreapparatet blev atter løftet ud, og i Hullet, der
igjen var bleven renset for Boremel og Vand, nedsattes et Jernrør med samme
ydre Diameter som Hullet, hvilket Rør altsaa kom til at danne Hullets Væg.
Derefter blev Boringen atter fortsat med det først beskrevne Mejselbor,
Boremelet udtoges, Hullet blev efterboret, Jernrøret forlænget, ved at skrue nye
Rør oventil, og sænket ned til Hullets Bund o. s. v., indtil den forønskede
Dybde naaedes. Fra Dagen af borede man Hullet med en videre Diameter
(7 Tommer) til en Dybde af c. 230 Fod; i denne Dybde traf man, fortalte
man mig, et vandtæt Lag, gjennem hvilket Dagvandet ikke trængte ned; naar
det omtalte Jernrør var drevet fast til dette Lag, var man altsaa fri for
Dagvandet. Fra nu af og lige ned til det olieførende Lag borede man Hullet med
en mindre Diameter (4—5 Tommer). Under hele Boringen var den øverste
Ende af Jernrøret bedækket med en Træklods, hvori var anbragt et Hul for
Tovet, for at hindre fremmede Gjenstande fra at falde ned i Røret. Boringen
foregik med en Hurtighed af 35—45 Slag i Minutet, og Hullet avancerede
paa Dybet højst forskjelligt pr. Døgn ligetil 50 Fod i heldigste Fald og ned
til blot 10 Fod, naar man traf visse Lag af usædvanlig Haardhed. Til
An-læget hørte endelig en lille Smedie under et Skur ved den ene Side af
»Der-ricken«. Dermed ville vi forlade denne Brønd, der, forsaavidt Boringen ikke
mislykkes og Hullet altsaa bliver »a dry hole« i sin Tid, naar den olieførende
Sandsten naas, maaske kan blive til en springende Brønd; men selv om saa
sker, vil der dog efter kortere eller længere Tids Forløb indtræffe et
Tidspunkt, da den vil ophøre at springe og gaa over til at blive en Pumpebrønd —
saaledes kaldes de Huller, hvor den antrufne Olie kun stiger et Stykke op i Røret
og for Resten maa bringes op i Dagen ved Hjælp af Pumpe; de fleste Brønde
ere Pumpebrønde. I dette Tilfælde anbringer man inden i det øvre videre
Rør et andet smallere (4—5 Tommer), der gaar lige fra Dagen ned til
Hullets Bund og gjør Tjeneste som Pumperør. Begive vi os derpaa til
Nabobrønden, der er en saadan Pumpebrønd, ville vi der atter se den samme
Dampmaskine, Krumtap og horisontale Vægtstang, samt den nu overflødige
»Derrick«, men i Enden af Vægtstangen er der nu i Stedet for Boreapparatet
fæstet en Jernstang, der er stukket ned i det indre Rør og rækker til Hullets
Bund; Stangen, i hvis nederste Ende der er fæstet et Stempel med Ventil, er
altsaa en Pumpestang. Over Dagen se vi den øvre Ende af det ydre videre Rør
stikke et Par Fod over Jordfladen, indeni dette rager det indre smallere Rør
atter et Par Fod højere op, og ud af dette sidste flyder under Pumpestangens
hurtige, men meget lave Slag, det vundne Produkt. Aabningen mellem det
ydre og indre Rør er lukket ved en ringformig Plade, hvorfra der gaar et Gasrør,
der strax deler sig i to Arme, hvoraf den ene ender under Dampmaskinens
Kjedel og den anden i Dagen udenfor Maskinskuret. Længe førend Olien
naas, sommetider strax efterat det omtalte vandtætte Lag er gjennemboret,
begynder der nemlig at udvikle sig brændbar Gas, der undviger gjennem
Borehullet; denne Gas opsamles i Mellemrummet mellem de to Rør og ledes
der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
