Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - II. Petroleum og Stenolierne - Jordolie. Petroleumsboringer - Jordoliens Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDOLIE. PETROLEUMSBORINGER. JORDOLIENS OPRINDELSE. 203
Brændsel til Fyring under dem. Efter til Slutning at have passeret et Apparat,
som kaldtes »the agitator«, hvor Olien stadig omrøres ved Indpresning af
Luft, bliver den raffinerede og i Sammenligning med den raa Olie nu lidet
ildsfarlige Petroleum ledet i uhyre store, dækkede Kummer af Jernplader, hvor
den — efterat have staaet en kort Tid og derved afsat et lidet hvidt
Bundfald — bliver den vandklare Vædske, vi alle kjende, og som under en vis
Synsvinkel har et smukt blaat fluorescerende Farveskjær. Fra disse Kummer
tappes Olien i de bekjendte blaamalede Tønder med hvidkalket Bund og er
derefter færdig til Export.
De fleste Rafinerier findes for Tiden i Pittsburg, som i August d. A.
sagdes at have ikke mindre end 29 saadanne, der skulde være i Stand til at
behandle 125,000 Barreis Raaolie om Ugen-, hvilket svarer til en
Produktion af c. 95,000 Barreis raffineret Olie pr. Uge eller 4J/2 Million Barreis
raffineret Olie pr. Aar. Man regner i Almindelighed, at den raa Olie giver
75 p. C. raffineret Olie og 5 p. C. fast Residuum. Efter Pittsburg er
Cleveland i Ohio, Filadelfia og New-York de vigtigste Steder for Olieraffinering.
De fleste Byer langs Alleghanyfloden have naturligvis ogsaa deres Rafinerier.
Disse Fabriker ere paa Grund af den raa Olies Letantændelighed i særdeles
høj Grad udsatte for Ødelæggelse ved Ildsvaade; der gaar derfor heller ikke
lang Tid mellem hver Gang Aviserne bringe Efterretninger om et Rafineris
Brand, og hyppigst er Branden foraarsaget ved Lynnedslag; i de statistiske
Tabeller over Olieproduktionen findes derfor altid en Rubrik for »destroyed
by lightning«; det er ikke smaa Kvanta, som komme paa denne Konto; for
Juni d. A. opgaves saaledes ikke mindre end 101,328 Barreis at være gaaede
op i Røg paa den Maade.
En Del raa Olie udføres for at raffineres i Europa, hvor man finder
sig tjent med selv at tilgodegjøre Biprodukterne; man venter navnlig at
Udførslen af Raaolie skal stige, naar den omtalte Rørledning til Kysten kommer
i Stand.
De Lag, hvori Olien træffes, ligge, som før nævnt, horisontalt og
be-staa fornemmelig af Sandstene, afvexlende med Skifre; man har tre
forskjellige saadanne olieførende Sandstene (sands) og benævner dem den første,
anden og tredie Sandsten (the first, second, third sand), regnet ovenfra nedad;
den underste — the third sand — skal være den olierigeste.«
Jordoliens Oprindelse. Om Jordoliens Oprindelse have Geologerne
selvfølgelig fremsat mange forskjellige Theorier. Franskmanden Simonin siger
derom i sin Afhandling, »les richesses souterraines des Etats-Unis« (Revue
des deux mondes 1ste Oktober 1875, p. 681):
»Jordolie kan betragtes som et Slags flydende Stenkul. Man finder
den i Bjerglag, der ere lidt ældre end eller næsten samtidige med Kultidens
Lag og saa godt som identiske med dem i Sammensætning, nemlig Ler, Skifer
og Sandsten. Man maa ikke tænke sig disse Oliesamlinger som
uregelmæssigt spredte hist og her paa maa og faa, men det er virkelige Søer og Aae^,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
