Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - II. Petroleum og Stenolierne - Jordoliens Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
JORDOLIENS OPRINDELSE.
hele underjordiske Beholdere af Olie, der ere ordnede omkring en bestemt
geometrisk Axe, saaledes i alt Fald for Pennsylvaniens Vedkommende.
Petroleum er intet andet end Resterne af en forsvunden Vegetation; men af
hvilken? Paa dette Spørgsmaal, som engang kom paa Tale i den nu afdøde
Agassiz’s Hus i Cambridge (Massachusetts), gav den lærde Botaniker
Lesque-reux — en Landsmand af Agassiz og ligesom denne udvandret til Amerika i
1847 — følgende Svar:
»Petroleum er ligesom Stenkul kun et Produkt af en langsom
Dekomposition af Planteemner, men med den Forskjel, at, medens de Planter, der
have bidraget til Dannelsen af Stenkul, vare Landplanter med fibret Cellevæv,
der aldrig forsvinder, selv ikke ved kunstig Forkulning (saaledes som det kan
iagttages ved almindelige Trækul), vare derimod de Planter, hvoraf Jordolien blev
dannet, Søplanter med rent Cellevæv uden Fibre; ved disse Planters
Dekomposition forsvandt derfor ethvert Spor af det oprindelige Cellevæv; kun den
bituminøse Substans blev tilbage og gjennemtrængte Sandstenen og Skiferen,
eller samlede sig i de underjordiske Hulheder i de nævnte Bjergarter. Aftryk
af disse Forverdenens Søgræs, Tang og Alger gjenfindes ogsaa virkelig i alle
Skifre, Sandstene og Kalkstene, der ledsage og omgive Oliebeholdningerne.
Ogsaa Gasserne, der fremkom ved Dekompositionen af Søplanterne, spærredes
inde sammen med Olien, og det Saltvand, der altid forekommer sammen med
Olien og Gassen, er intet andet end Levningerne af det Hav, som den Gang
bedækkede den Del af Jorden, hvor disse uhyre Fucoideskove fordum voxede.
Hvad skulde der nemlig til for at holde paa og magasinere alle disse
Produkter i Jordens Indre? Kun et uigjennemtrængeligt Bjerglag, som dækkede
over det Hele som et Laag. Slaar man saa med et Bor Hul i dette Laag
eller gjør en Aabning i denne Prop, hvormed Naturen ligesom har lukket for
sine Oplag, maa Gas, Olie og Saltvand trænge op i Dagen gjennem Borehullet
akkurat paa samme Maade, som Vand i en almindelig artesisk Brønd.«
Foruden i Pennsylvanien produceres Olie i ikke ubetydelige Kvanta i
Staterne Ohio og Missouri, samt fornemmelig i Kanada, — men den
penn-sylvaniske Olie er den fornemste i Kvalitet, og Pennsylvaniens Produktion
overgaar al anden.
Petroleumsforekomsterne i Amerika findes i devoniske og siluriske
Etager, det vil, som bekjendt, sige i Formationer, der ere ældre end
Stenkulslagene.. For at forstaa det hyppige Spil af Gas, Olie og Vand fra
Boreforsøgene, hidsættes tilsidst Professor Evans Betragtning herover.
Prof. Evans har studeret Forholdene ved Brønde i Syd-Ohio
ogWest-Virginia. Det synes vist, at de betydeligste Nedlag af Petroleum ikke
forekommer mellem Lagfladerne, men i Hulerum. Boret synker, naar det støder
paa et saadant Hulerum, fra 4—5 Tommer til 4—5 Fod, mangen Gang næsten
som om den berørte Siderne af den snevre Spalte.
Det simpleste Tilfælde er et enkelt og isoleret Hulerum, som man kunde
tænke sig af langagtig Form f. Ex. som en Flaske, og liggende i skraa Retning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
