Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Merskummets Vinding og Bearbejdelse - Merskummets kemiske Sammensætning - Merskummets Forekomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Merskummets Vinding og Bearbejdelse.
Merskummets kemiske Sammensætning. Det bedste Merskum er
ubestrideligt det, der findes i Lilleasien i Nærheden af Byen Eski-Schehr. Det er
uigjennemsigtigt, skørt og meget let; dets vigtigste Bestanddele ere Magnesia,
Kiselsyre, Kulsyre og Vand; det er saaledes et Magnesiasilikathydrat. løvrigt
vexler Merskummets kemiske Sammensætning efter de forskjellige Steder, hvor
det findes; man har saaledes undersøgt Merskum, der indeholdt 50,5 Procent
Kiseljord, 17,25 Talkjord, 0,5 Kalkjord og 31,75 Vand og Kulsyre, medens
andre Undersøgelser have givet følgende Resultat: 41 Procent Kiseljord, 18,25
Kalkjord, 40,75 Vand og Kulsyre. Ogsaa dets Vægtfylde er meget variabel
og angives fra 0,229 til 1,6.
Merskummets Forekomst. Som allerede nævnt finder man det bedste
Merskum i Lilleasien ved Eski-Schehr, Oldtidens berømte Dorylaium, der ligger
ved Floden Pursak, som udspringer paa Murad Dagh. Navnet Eski-Schehr,
der betyder »den gamle By«, blev givet den af Tyrkerne i Modsætning til den
senere opbyggede Stad Jeni-Schehr, »den nye By«, der ligger lidt længere
mod Nordvest.
Eski-Schehr ligger omtrent 2300 Fod over Havets Overflade. Den har
omtrent 9000 Indvaanere, for Størstedelen rige Armeniere og Tyrker, der
næsten alle paa den ene eller den anden Maade leve af Merskumsindustrien
eller Merskumshandelen. Gruberne, hvor Raastoffet vindes, ligge omtrent 4
geografiske Mil fra Byen ved Vejen til Servi Hissar. Merskummet synes at
være lejret paa et Lag Talksten og Serpentin.
Merskum af mindre god Beskaffenhed findes paa flere Punkter langs
med Marmorhavets Kyster; fremdeles i Bosnien, ikke langt fra Byen
Berniava.
I Rusland, ikke langt fra Staden Nertschinsk, brydes der — hidtil
dog kun i meget begrænset Maalestok — en Jordart, der har de fleste af
Merskummets Egenskaber, og som kan benyttes paa samme Maade som dette.
I Piemont ligesom ogsaa ved Siena (Casteldelpiano) findes der et
Slags Merskum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>